Monday, 17 March 2008

Besøg af Marcus & Loni


I Italien sidste sommer mødte Therese en rigtig fodboldven. Han hedder Marcus, fylder snart 9 år og bor i Smørum ved København. De to var nærmest uadskellige og udvekslede adresser, da vi rejste videre til England.

Marcus og hans mor, Loni, har netop besøgt os her i weekenden. Og det var et genert gensyn, som det også har været med alle andre, men meget meget hurtigt var det som i sommers. Det blev til en smule fodbold, men ellers stod den på masser af sightseeing i London - ud over de obligatoriske turiststeder blev det for Marcus til et uforglemmeligt besøg på Chelsea Football Stadium:

http://www.chelseafc.com/xxchelsea180706/index.html#/page/Homepage Vi nåede dog ikke at komme med ind, da Morten skulle rejse sidst på eftermiddagen - og vi ville jo gerne lige hjem og sige ordentlig farvel. Der var heldigvis også tid til sjov og spas og desværre meget høj feber for Therese, som har tilbragte de to sidste dage i sengen. Sovende!!

Marcus og Loni er nu rejst hjem, og Morten er i Abu Dhabi - alle spørger, hvor det så er: hovedstaden i De Forenede Arabiske Emirater, beliggende omkring 100 km fra alle byggekranerne i det nok mere velkendte Dubai. Morten har tidligere fået et kanongodt jobtilbud dernede: Hvis vi ville binde os for 18 mdr., ville SimCorp - hvis pengepung ellers plejer at være meget tillukket - tilbyde os gratis bolig, rentefrit billån, internationale skoler til børnene samt samme bruttoløn som her i London; blot skattefrit udbetalt! Et ret godt tilbud, når man tænker på, at en taxi-tur fra lufthavnen til Down Town (vel at mærke beliggende helt op og ned af et fantastisk smukt hav... :-) ) koster kr. 26,..... Det kan man dårligt stige ind i en taxi for andre steder.

Alt i alt et meget attraktivt tilbud, men som Morten sagde, da han ringede hjem i eftermiddags: "Det bliver en lang uge. Alle går hjem fra arbejde ml. 15 og 16, der er intet at lave ud over at shoppe og gå til stranden..." hvor mænd og kvinder vel at mærke gerne må være sammen!!

Shopping lyder selvfølgelig meget godt, men i halvandet år.... Hårdt arbejde! Morten er væk i små to uger, så børnene og jeg er alene hjemme over påsken. Vi har aftalt, at vi ikke skal lægge nogle planer, blot slappe af og hygge os herhjemme.

Friday, 14 March 2008

De to David'er

I Jacobs klasse har de et tøjdyr; stort, gult og højt elsket: David Ducky! Børnene skiftes til at have ham og hans dagbog med hjemme over en weekend, og Jacob havde alt for længe været bekymret for, om han nu nåede at få en tur før sommerferien.

Og det gjorde han. Vi havde DD med hjemme i forrige weekend, og ham og Jacob var udadskillige. Fredag efter skole var DD med ude hos Jacobs bedste ven, herover, som hedder Sam. De legede og spiste pizza og is! Dernæst med ude at handle. Lørdag var han med til frisøren, og han var heldig, at han kom med hjem igen. Frisøren tilbudte nemlig at købe ham. Først for £5,- og to slikkepinde, dernæst for £10,- og to slikkepinde, men Jacob sagde klart nej: Man sælger da ikke sine venner... Men som billederne viser, kvæler man dem, mens de sover....

DD er nu sikkert tilbage på Hinchley Wood Primary School!

Når man hedder David er man åbenbart ikke til at købe for slik - DD var i hvert fald ikke, og mon David Beckham er? I tirsdag var Therese og hendes fodboldhold ude på David Beckham Football Academy - http://www.thedavidbeckhamacademy.co.uk/.

Lang køretur, 2 timer for 30 km. .... yes, this is London traffic...! Spændende sted med eget lille museum - nogle vil måske tale om narcissisme (?) - og boldbaner i store haller. Pigerne trænede i 90 minutter, var trætte, en anelse skuffede - følte ikke de havde lært så meget nyt - men havde en god oplevelse.

Køreturen hjem tog knap så lang tid, ca. det halve, men alt i alt 7 timers udflugt for 90 minutters fodbold. Dog hele oplevelsen værd.

Saturday, 1 March 2008

Thereses 9 års fødselsdag - bowling med pigerne fra year 4




En heldig pige, der får lov at fejre sin fødselsdag to gange om året. Therese havde ikke lyst til at invitere engelske gæster, da hun fyldte år, men ville vente til hun havde lært at tale engelsk. Så i dag fejrede hun sin 9 års fødselsdag med nogle piger fra Year 4 på sin skole.

Hvor man i Danmark har tradition for at invitere alle, inviterer man her kun sine nærmeste venner. Det er normalt, at man inviterer sine gæster ud på en aktivitet, biograffilm eller en bid mad - mange har ikke plads til at have så mange gæster der hjemme. Derfor går man ofte ud eller lejer en sal - desuden stilles der andre krav til underholdningen til en børnefødselsdag. Det er ganske normalt at hyre en entertainer, som f. eks. en klovn eller en professionel party-person (det forlyder, at de billigste koster fra £90,- per time....), der arrangerer lege for børnene .... det kan forældrene åbenbart ikke selv klare!

Fødselsdagene er forholdvis korte, af ca. 2 timers varighed, og koster ofte en formue. Ud over underholdningen, aktiviteterne og bespisning må ingen børn gå tomhændede hjem: Alle skal have en såkaldt partybag indeholdende slik, frugt, hårspænder, farver ell. lign. Men men men, forældre skal ikke fortvivle, for ens barn bliver begavet med meget dyre gaver, ofte ml. £10-20 stykket.

Ja, det er anderledes end det, vi er vant til. Ikke desto mindre har Therese haft en rigtig dejlig formiddag med nogle af sine venner. Der blev bowlet til den store guldmedajle - mange alternative teknikker, men alligevel tog børnene kegler ... og en enkelt strike blev det også til. Der blev grint og pjattet, spist og leget. Og Therese nødt det i fuld drag. Og det er jo det vigtigste!
Happy Birthday, Therese! (billeder er lagt ind i vores fotoalbum)

About me

London, United Kingdom
E-mail: henriettafriis@gmail.com 39 years. Accountant, HD-R. Bachelor in teaching: Danish, English, Art and Religion. Married to Morten Friis, 40 years - Master in accounting and financing, at present employed at SimCorp Ltd. Three children: Therese 10, Peter 8 and Jacob 6. We are, yet again, located in our beloved London, England. I'm writing my first novel - or rather trying to find the nessecary time for it which can be difficult with three children, a household, photography as a time consuming hobby and an ever increasing urge to go up to London as often as possible - not to mention all the beautiful, wonderfully friendly, people I keep meeting here.