Tuesday, 21 April 2009
Sunday, 22 March 2009
Tower Bridge.... ENDELIG
lykkedes det at komme til et broløft! Det varede ikke mange minutter, men det var faktisk ret betagende. Det var i det hele taget en skøn dag på South Bank og i City - dejligt forårsvejr, mange mennesker og følelsen af metropol... Slet ikke som i Legoland i går, hvor vi stod i kø 1 time og 43 minutter for 45 sekunders fornøjelse i parkens nyeste attraktion :-(
Pga opbrugt lagerplads kan jeg ikke uploade billeder i mine indlæg, men kun i fotoalbum.
Pga opbrugt lagerplads kan jeg ikke uploade billeder i mine indlæg, men kun i fotoalbum.
Thursday, 19 March 2009
Ferie, frustrationer, forår & fodbold
Ferie: Vinterferien tilbragte børnene og jeg i Odense. Vi besøgte og boede hos venner, styrtede rundt og besøgte andre og havde en dejlig uge. Endnu engang tak til alle jer, der tog jer tid, holdt fri fra arbejde, åbnede jeres hjem, inviterede til sammenkomster osv. osv. for at være sammen med os. Det betyder alverden for os at vide, vi i Odense har en base med masser af gode venner, såvel store som små, at komme hjem til. Vi savner jer tit, så det var rigtig dejligt at være sammen med mange af jer igen.
Frustrationer: Januar og februar har været et par seje måneder for undertegnede at komme igennem. Om det har været vinterdepression, længsel efter alle jer derhjemme, at skulle sige farvel til en kær ven, frustration over ikke at kunne komme på arbejdsmarkedet eller efterreaktioner på hynoterapien er ikke til at sige med sikkerhed - givetvis en kombination af dem alle.
Børnene er nu fuldt ud integrerede, jeg har selv fået et nyt liv efter efterårets terapi, omtalt i tidligere indlæg - så nu er det tid til at finde ud af, hvad jeg gerne vil have ud af tiden i mit elskede London. Det har ikke været nemt, så der har været mange tanker frem og tilbage - og dem bliver I lige belastet med her:
1. påbegynde cand. pæd. psyk. studiet
2. lave velgørenhedsarbejde
3. tage nogle kreative kurser
4. sidde i sofaen, spise chokolade og forsumpe
5. få sat bogskriveriet i system og betragte det som et arbejde
6. udforske London og omegn noget mere
7. udføre frivilligt arbejde på skolerne
8. søge TA-stilling (Teacher's Assistent)
9. få en Au Pair og arbejde som lærer
10. smide håndklædet i ringen
Lad mig allerførst sige, at jeg savner Danmark helt vildt meget. Dette er aldrig sket før, men efter hypnoterapien føler jeg for første gang nogensinde, at jeg har et hjem. Et hjem med masser af dejlige mennesker omkring mig, et sted hvor jeg hører til. At opleve dette efter så mange års søgen i mig selv er på én og samme tid fantastisk dejligt og umådeligt skræmmende. Hvor jeg de sidste 10 år har isoleret mig mere og mere, fundet det attraktivt ikke at skulle se verden i øjnene hver eneste dag og er sunket mere og mere ind i depression, har jeg nu en voldsom lyst til at få et arbejde, have kollegaer osv. osv. Det er skønt at mærke den mentale raskhed, men samtidig dybt frustrerende ikke at kunne få sine ønsker opfyldt.
Og lad mig dernæst slå fast med syvtommersøm, at jeg er færdig med at sidde i sofaen, spise chokolade og være depri. Gudskelov!!!!
Det engelske samfunds opbygning gør det meget svært for mødre at komme på arbejdsmarkedet, hvis man ikke har Au Pair eller Nanny. Vi har ikke råd, eller lyst, til dette, så derfor er jeg 100 % afhængig af børnenes skoletider. Allerhelst vil jeg ud at undervise, men med arbejdsdage der begynder PÅ skolen kl. 8 om morgen og fortsætter PÅ skolen til mellem kl. 6 og kl. 7 om aften, er det udelukket. TAs arbejder kun i børnenes skoletid, men for £400 om måneden (for 32.5 timers arbejde i ugen) har jeg - man er vel forkælet - ikke lyst til at give køb på min frihed for at være lærerens højre hånd. Arbejdet omfatter alt fra kopiering, næsetørring til faglig støtte for eleverne.
Mange kvinder arbejder på frivillig basis for velgørenhedsorganisationer, og dette er en interessant mulighed, som jeg nok bør undersøge nærmere - og når det så er sagt, kan jeg ikke rigtig se mig selv indenfor charity; skal jo huske at jeg ér forkælet!!
Cand. Pæd. Psyk. er bestemt tiltrækkende og slet udelukket. DPU tilbyder desværre ikke uddannelsen på fjernstudium. Jeg er såment ikke i tvivl om, at jeg sagtens kan gennemføre uden at komme til forelæsningerne (beskedenhed vist ikke min stærke side - undskyld), men det vil ikke give mig den kontaktflade, jeg søger. Dertil kommer, at der er deltagelsespligter. Fakultetet har ikke et centralt fastsat regelsæt omkring godkendelse af disse, så nogle undervisere vil måske acceptere, at man afleverer et skriv om emnet, mens andre vil insistere på ens fysiske tilstedeværelse. Endelig kommer jeg til at savne nogle at spare med - med andre ord, er Mie nødt til at læse CPP... ;-). Desuden så rækker min manglende beskedenhed heller ikke længere, for samtidig spekulerer jeg på, hvad det lige er, jeg har at bidrage med, at rådgive mm. om, når jeg aldrig har sat mine lærerben i folkeskolen??!!!!
Jeg tror dog, det ender med, at jeg ta'r "Hvad-ville-jeg-forkæle-mit-nye-jeg-med,-hvis-jeg-havde-tiden-til-det" - tilgangsvinklen:
1. Skrive min bog. En drøm, jeg har haft i mange år, men finder svært at få sat i system - stort set umuligt, når to dage ikke er ens. Det er bare så meget nemmere at skulle møde på arbejde fra kl. det til kl. det... I maj starter jeg på et skrivekursus, som jeg håber kan hjælpe mig til at finde inspirationen til at betragte skriveriet som et job.
2. Keramikkursus med en veninde til efteråret
3. Flere ture til London samt i lokalområdet
4. Motion
5. Læse nogle af alle de kilometer bøger, jeg har befriet den lokale boghandler for....
Lige så meget som jeg har savnet Danmark, mine venner og de arbejdsmuligheder, der ligger derhjemme for mig, lige så meget elsker jeg at være i London. Tanken om at skulle rejse hjem før udløb af kontrakt er slet ikke til at bære, bare fordi det er svært for tiden - ville heller ikke være fair overfor børnene, som i den grad fik den kolde tyrker... men ingen tvivl om, at hvor Morten og børnene har fået deres liv "serveret" i form af arbejde og skole, så skal jeg nu ud og skabe mit eget. Og det er altså svært.
Endelig er tanken om at tage hjem også skræmmende. Så alt i alt handler det vel om at komme gennem denne krise, finde sine indre ressourcer (I am a tea bag) og komme igang med at skabe det liv for mig selv, som jeg har undgået de sidste 10 år. Ser jeg sådan på sagerne, føler jeg mig utrolig priviligeret og heldig over at stå i denne situation. Havde jeg ikke været gennem hypnoterapi, ville jeg ikke have oplevet denne frustration, men ville omvendt så heller ikke have været mentalt sund og rask!
Forår: Nu har vi overlevet vinteren på tanken om varmen og solskinnet, der venter os i Sydøst Asien, og nu, hvor der kun er én uge til afrejse, er foråret, solen og varmen (i dag 19,5 gr. C) kommet til London, mens vejrudsigten for Singapore er regn, regn, regn og 30 gr. C. TYPISK!
Ikke desto mindre er det pragtfuldt igen at se himlen - havde helt glemt hvor blå den kan være - for slet ikke at tale om, hvor skønt det er at mærke solen varme ens krop. Dertil kommer alle blomsterne, ikke mindst påskeliljerne, der pibler op af jorden: På Hampton Court Palace gætter man ikke på antallet af bolcher i glasset, men på antallet af løg lagt i jorden.
Ganske fantastisk syn! Dejligt at Majken, Niels, Jacob og Frederikke lige nåede at opleve dette samt lidt forår i Regent’s Park og ved Camden Lock (billeder i fotoalbum).
Fodbold: Det er ikke kun naturen, der spirer - ganske vist spilles der året rundt på de velplejede græsplæner rundt omkring i landet, men det er i denne tid, talentspejderne gæster div. turneringer for at finde talenter. Og et sådan har Chelsea Football Club Academy fundet i Therese - selvfølgelig ikke overraskende for forældrene (!), men Therese selv er meget ydmyg overfor hele oplevelsen. Hun blev efter en skoleturnering, hvor HWPS blev nr. to, inviteret til en seks ugers optagelsesprøve til klubbens eksklusive akademi, så efter påske har tidligere omtalte drøm faktisk mulighed for at blive opfyldt. Det er fantastisk flot, og Therese er selvfølgelig meget, meget stolte over invitationen. Og med rette!
Frustrationer: Januar og februar har været et par seje måneder for undertegnede at komme igennem. Om det har været vinterdepression, længsel efter alle jer derhjemme, at skulle sige farvel til en kær ven, frustration over ikke at kunne komme på arbejdsmarkedet eller efterreaktioner på hynoterapien er ikke til at sige med sikkerhed - givetvis en kombination af dem alle.
Børnene er nu fuldt ud integrerede, jeg har selv fået et nyt liv efter efterårets terapi, omtalt i tidligere indlæg - så nu er det tid til at finde ud af, hvad jeg gerne vil have ud af tiden i mit elskede London. Det har ikke været nemt, så der har været mange tanker frem og tilbage - og dem bliver I lige belastet med her:
1. påbegynde cand. pæd. psyk. studiet
2. lave velgørenhedsarbejde
3. tage nogle kreative kurser
4. sidde i sofaen, spise chokolade og forsumpe
5. få sat bogskriveriet i system og betragte det som et arbejde
6. udforske London og omegn noget mere
7. udføre frivilligt arbejde på skolerne
8. søge TA-stilling (Teacher's Assistent)
9. få en Au Pair og arbejde som lærer
10. smide håndklædet i ringen
Lad mig allerførst sige, at jeg savner Danmark helt vildt meget. Dette er aldrig sket før, men efter hypnoterapien føler jeg for første gang nogensinde, at jeg har et hjem. Et hjem med masser af dejlige mennesker omkring mig, et sted hvor jeg hører til. At opleve dette efter så mange års søgen i mig selv er på én og samme tid fantastisk dejligt og umådeligt skræmmende. Hvor jeg de sidste 10 år har isoleret mig mere og mere, fundet det attraktivt ikke at skulle se verden i øjnene hver eneste dag og er sunket mere og mere ind i depression, har jeg nu en voldsom lyst til at få et arbejde, have kollegaer osv. osv. Det er skønt at mærke den mentale raskhed, men samtidig dybt frustrerende ikke at kunne få sine ønsker opfyldt.
Og lad mig dernæst slå fast med syvtommersøm, at jeg er færdig med at sidde i sofaen, spise chokolade og være depri. Gudskelov!!!!
Det engelske samfunds opbygning gør det meget svært for mødre at komme på arbejdsmarkedet, hvis man ikke har Au Pair eller Nanny. Vi har ikke råd, eller lyst, til dette, så derfor er jeg 100 % afhængig af børnenes skoletider. Allerhelst vil jeg ud at undervise, men med arbejdsdage der begynder PÅ skolen kl. 8 om morgen og fortsætter PÅ skolen til mellem kl. 6 og kl. 7 om aften, er det udelukket. TAs arbejder kun i børnenes skoletid, men for £400 om måneden (for 32.5 timers arbejde i ugen) har jeg - man er vel forkælet - ikke lyst til at give køb på min frihed for at være lærerens højre hånd. Arbejdet omfatter alt fra kopiering, næsetørring til faglig støtte for eleverne.
Mange kvinder arbejder på frivillig basis for velgørenhedsorganisationer, og dette er en interessant mulighed, som jeg nok bør undersøge nærmere - og når det så er sagt, kan jeg ikke rigtig se mig selv indenfor charity; skal jo huske at jeg ér forkælet!!
Cand. Pæd. Psyk. er bestemt tiltrækkende og slet udelukket. DPU tilbyder desværre ikke uddannelsen på fjernstudium. Jeg er såment ikke i tvivl om, at jeg sagtens kan gennemføre uden at komme til forelæsningerne (beskedenhed vist ikke min stærke side - undskyld), men det vil ikke give mig den kontaktflade, jeg søger. Dertil kommer, at der er deltagelsespligter. Fakultetet har ikke et centralt fastsat regelsæt omkring godkendelse af disse, så nogle undervisere vil måske acceptere, at man afleverer et skriv om emnet, mens andre vil insistere på ens fysiske tilstedeværelse. Endelig kommer jeg til at savne nogle at spare med - med andre ord, er Mie nødt til at læse CPP... ;-). Desuden så rækker min manglende beskedenhed heller ikke længere, for samtidig spekulerer jeg på, hvad det lige er, jeg har at bidrage med, at rådgive mm. om, når jeg aldrig har sat mine lærerben i folkeskolen??!!!!
Jeg tror dog, det ender med, at jeg ta'r "Hvad-ville-jeg-forkæle-mit-nye-jeg-med,-hvis-jeg-havde-tiden-til-det" - tilgangsvinklen:
1. Skrive min bog. En drøm, jeg har haft i mange år, men finder svært at få sat i system - stort set umuligt, når to dage ikke er ens. Det er bare så meget nemmere at skulle møde på arbejde fra kl. det til kl. det... I maj starter jeg på et skrivekursus, som jeg håber kan hjælpe mig til at finde inspirationen til at betragte skriveriet som et job.
2. Keramikkursus med en veninde til efteråret
3. Flere ture til London samt i lokalområdet
4. Motion
5. Læse nogle af alle de kilometer bøger, jeg har befriet den lokale boghandler for....
Lige så meget som jeg har savnet Danmark, mine venner og de arbejdsmuligheder, der ligger derhjemme for mig, lige så meget elsker jeg at være i London. Tanken om at skulle rejse hjem før udløb af kontrakt er slet ikke til at bære, bare fordi det er svært for tiden - ville heller ikke være fair overfor børnene, som i den grad fik den kolde tyrker... men ingen tvivl om, at hvor Morten og børnene har fået deres liv "serveret" i form af arbejde og skole, så skal jeg nu ud og skabe mit eget. Og det er altså svært.
Endelig er tanken om at tage hjem også skræmmende. Så alt i alt handler det vel om at komme gennem denne krise, finde sine indre ressourcer (I am a tea bag) og komme igang med at skabe det liv for mig selv, som jeg har undgået de sidste 10 år. Ser jeg sådan på sagerne, føler jeg mig utrolig priviligeret og heldig over at stå i denne situation. Havde jeg ikke været gennem hypnoterapi, ville jeg ikke have oplevet denne frustration, men ville omvendt så heller ikke have været mentalt sund og rask!
Forår: Nu har vi overlevet vinteren på tanken om varmen og solskinnet, der venter os i Sydøst Asien, og nu, hvor der kun er én uge til afrejse, er foråret, solen og varmen (i dag 19,5 gr. C) kommet til London, mens vejrudsigten for Singapore er regn, regn, regn og 30 gr. C. TYPISK!
Ikke desto mindre er det pragtfuldt igen at se himlen - havde helt glemt hvor blå den kan være - for slet ikke at tale om, hvor skønt det er at mærke solen varme ens krop. Dertil kommer alle blomsterne, ikke mindst påskeliljerne, der pibler op af jorden: På Hampton Court Palace gætter man ikke på antallet af bolcher i glasset, men på antallet af løg lagt i jorden.
Ganske fantastisk syn! Dejligt at Majken, Niels, Jacob og Frederikke lige nåede at opleve dette samt lidt forår i Regent’s Park og ved Camden Lock (billeder i fotoalbum).
Fodbold: Det er ikke kun naturen, der spirer - ganske vist spilles der året rundt på de velplejede græsplæner rundt omkring i landet, men det er i denne tid, talentspejderne gæster div. turneringer for at finde talenter. Og et sådan har Chelsea Football Club Academy fundet i Therese - selvfølgelig ikke overraskende for forældrene (!), men Therese selv er meget ydmyg overfor hele oplevelsen. Hun blev efter en skoleturnering, hvor HWPS blev nr. to, inviteret til en seks ugers optagelsesprøve til klubbens eksklusive akademi, så efter påske har tidligere omtalte drøm faktisk mulighed for at blive opfyldt. Det er fantastisk flot, og Therese er selvfølgelig meget, meget stolte over invitationen. Og med rette!
Monday, 9 March 2009
London Pool
Når man elsker London, kan man ikke dyrke monogami. Man er nødt til at forholde sig til, at det ikke et muligt at have ét enkelt yndlingssted, men at der hersker en overvejende risiko for, at der er flere. Flere steder man med stigende intensitet drages mod igen og igen.
London Pool har for mig altid været et af disse steder. Og da jeg i efteråret 2009 gennem mange uger kom i området hver eneste tirsdag, synes jeg, det vil være passende at skrive et par ord om stedet. Og de par ord er så hermed skrevet!
Og så alligevel: En enkelt ting er jeg nemlig nødt til at tilstå. Det er ikke kun London, jeg elsker - det er også broer. Og dem er der mange af, men min første - og stærkeste - brokærlighed er Tower Bridge.
Ikke engang smukke Golden Gate med dens dybe, varme røde farve, der hæver sig over den maleriske, barske Californiske klippeudmunding til Stillehavet, eller Coathanger'en Down Under med Utzons rent arkitektonisk fascinerende operahus beliggende ud til et meget smukt besejlet havneområde, kan måle sig med Tower Bridges skønhed og betagende historie. Det har derfor været en oplevelse af ekstraordinær dimension at være oppe i broens tårne og ikke mindst nyde dens tilstedeværelse i et område af London, hvor det ellers så besøgte Tower of London i mine øjne er den mindst tiltrækkende attraktion.
At se broen åbne sig for Themsens sejlads har jeg desværre stadig tilgode... Men omvendt er det altid godt at have noget at vende tilbage til, for det bliver ikke længere hypnoterapien, der bringer mig til poolen. Den depressive, evigt tanke- og følelsesmæssigt bebyrdede Henriette eksisterer ikke mere - der er blevet renset ud i indre dæmoner. Livet er blevet skønt at have, at leve, at deltage i! Og nu skal det nydes - håber, at I vil nyde de mange billeder fra et område, der for mig betyder alverden. Lige som undertegnede er du desværre nødt til at se mange mørke, overskyggede billeder, før solen formår at trange igennem.... men tro mig, det er ventetiden værd :-D
Monday, 9 February 2009
Thereses lidenskab nr. 1
Hun sover i det, med det, drømmer om det, har det på, klæder sin Build-a-Bear i det, spiller i det, ser det på TV, taler om det... og hvis ikke det var fordi hendes forældre var for nærige til at give £44 for en brødrister, ville hun spise toast med dets logo på... Ja, vi taler om Chelsea.
Therese har været på Stamford Bridge et par gange for at se heltene spille, og i går kom hun så back stage på en tur, hvor vi besøgte presserummet, udeholdets såvel som hjemmeholdets omklædningsrum, til tilskuerjubel, -sang og -musik gik gennem spillertunnellen op til græsset og sad på udskiftningsbænkene! Stor oplevelse for en inkarneret Chelseafan ... eneste ting hun nu ønsker sig er, som en af hendes klassekammerater, at møde John Terry eller en af de andre hjulbenede i det lokale supermarked. Som Peter ganske rigtig konstaterede: "Hvorfor handler han der, når nu han tjener så mange penge?"
Men drømme og håbe har hun jo altid lov til!
Efter mange tekniske vanskeligheder, hvor flere beskæringer af uforklarlige årsager er mislykkedes, og billederne måtte uploades individuelt, ligger billederne nu - forhåbentlig (min fotocollage i indlægget vises ikke hele tiden) - i fotoalbum. Der er givetvis tale en fejl 35, men jeg kan ikke lige lure den...
Monday, 2 February 2009
Ole Olsens fødselsdag 2009 - bare smukt
Skoler er lukkede - offentlig transport er aflyst - fædre leger med deres børn i sneen... - folk skraber biler med pap og koste (!), og har ikke forstået, at det virkelig ikke er umagen værd at køre ud i 20-25 cm sne, når ord som sneplov, saltning og glatførekørsel hører hjemme i fremmedordbogen.
Men smukt er det, også selvom hele metropolen er gået i stå og folk allerede nu taler om, at denne ene dag kommer til at koste City mere end hele Credit Crunch'et... men kan noget måle sig med børns begejstring, når det går op for dem, at vi i Hinchley Wood ikke bare har vores egen kælkebane, men også et rigtigt skihop?
Så lad nu endelig os barnlig sjæle nyde det pragtfulde vejr, for kun guderne ved, hvornår London igen oplever sådan et skønt vintervejr! Og så er der jo altid de nybagte boller og den varme kakao, tak Morten!
Thursday, 29 January 2009
Sunday, 18 January 2009
Længe ventet!
Så skete det endeligt, det vi har ventet på i flere år: først at få sin første rokketand, dernæst at den skulle falde ud. Og det er så sket d. 17. januar lige før frokost i det herrens år 2009.
Mange snakke om hvor godt, det er for de blivende tænder ikke at tabe sine mælketænder tidligt, har vi haft, men nu er Jacob endelig fuldgyldigt medlem af tandfeens klub. Og så er der ikke mere at gøre end vente og se, om hun kommer i nat.
Wednesday, 14 January 2009
Lidt politisk/økonomisk undervisning som vi sikkert alle kan bruge - modtaget på mail fra meget pålidelig kilde i det energiske sydøst jydske landskab
Det er ikke let at være finansmand. Det er heller ikke let at være aktionær. I det hele taget har 2008 været et år, hvor det ikke har været let for nogen at finde ud af, hvem der havde penge og hvem der bare lod som om. Derfor lavede Fyns Stiftidende nedenstående lynkursus i økonomiske teorier, så du bedre er i stand til, at gennemskue pengejonglører og finanstroldmænd i det kommende år. Kurset er en opdateret version af de gamle versioner af politiske ismer ved hjælp af køer! Nu med Irak-krig, finanskrise og mobning af folk, der bor i andre lande.
Socialisme
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.
Kommunisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.
Fascisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.
Nazisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.
Surrealisme
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.
Bureaukrati
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden...og smider mælken ud.
Traditionel kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.
Moderne kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analyserer, hvorfor koen faldt død om.
IT-Factory-kapitalisme
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffe selskab, som tilbage sælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.
En fransk virksomhed
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.
En italiensk virksomhed
Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.
En russisk virksomhed
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka.
En kinesisk virksomhed
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis der skriver det modsatte.
En indisk virksomhed
Du har to køer. Du tilbeder dem.
En australsk virksomhed
Du har to køer. Forretningen ser ud til at go fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.
En japansk virksomhed
Du har to køer. Du redesigner dem, så de kun er en tiendedel størrelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.
En irakisk virksomhed
Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.
Socialisme
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.
Kommunisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.
Fascisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.
Nazisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.
Surrealisme
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.
Bureaukrati
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden...og smider mælken ud.
Traditionel kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.
Moderne kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analyserer, hvorfor koen faldt død om.
IT-Factory-kapitalisme
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffe selskab, som tilbage sælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.
En fransk virksomhed
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.
En italiensk virksomhed
Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.
En russisk virksomhed
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka.
En kinesisk virksomhed
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis der skriver det modsatte.
En indisk virksomhed
Du har to køer. Du tilbeder dem.
En australsk virksomhed
Du har to køer. Forretningen ser ud til at go fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.
En japansk virksomhed
Du har to køer. Du redesigner dem, så de kun er en tiendedel størrelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.
En irakisk virksomhed
Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.
Tuesday, 6 January 2009
Sol, sand og frostgrader ved Themsen på Hellig Tre Kongers dag 2009
er bare en lille smagsprøve på en kold, smuk dag - se resten af billederne i mit fotoalbum
Friday, 2 January 2009
Legobedrifter
Peter havde ønsket sig Eiffeltårnet fra Lego i julegave og var helt indforstået med, at hvis han fik det, ville det være fra alle gavegivere og dermed julens eneste gave. Heldigvis var der også en gave fra hans gode ven Oliver i Odense, men vi var alligevel spændte på, hvorledes han ville reagere. Han hoppede ganske enkelt op og ned af ren og skær begejstring.
Over tretusinde grå klodser som skulle samles - smal sag tænkte jeg, men for en gangs skyld manglede Legos organisering af medfølgende klodser et gennemskueligt system. Der er givet vis andre end mig, der sætter pris på, at Lego sorterer klodser i nummerede poser, hvis numre korresponderer med byggeinstruktionerne. Men sorteringsmaskinen må være gået på juleferie... Mange timers søgen og leden senere er alle de grå klodser undtagen 16 på plads, og et 108 cm højt meget meget imponerende Eiffeltårn pryder vores stue. Og Peter? Ja, han er en stolt og meget lykkelig dreng. Moderen? Ja, det var lidt hårdt at tilbringe så mange timer i byggestilling på gulvet, og det havde ikke gjort noget, hvis nogle af klodserne ikke havde været grå! Jeg gruer lidt for, at han tilsyneladende ønsker sig Taj Mahal til næste jul...
Vi har haft en rigtig hyggelig jul. Min far var her i seks dage. Det var rigtigt dejligt at være sammen med ham igen. Det blev til en masse gåture, bl.a. i Wimbledon Village omkring Wimbledon Lawn Tennis Club, hvor der er den mest fantastiske udsigt over London. Vi nød at stå på skøjter foran det flot oplyste Hampton Court Palace, og især undertegnede syntes, det var en stor oplevelse at se de fantastiske julelys på Oxford Street, Regent Street samt Old Bond Street. Selve juledagene var stille og rolige, tid til lækker mad, spille dam og ikke mindst bygge Lego.
Legobyggeriet fortsatte over nytåret, hvor vi havde besøg af Mortens forældre. På et rigtig drengeværelse gemmer der sig en stor samling Lego - så stor, at det tog mig 2 weekender at samle det hele, da vi lige var flyttet herover. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at jeg ikke bryder mig om drenge, der mener, tingene skal skilles ad igen (vel at mærke ikke Peter). Det tager simpelthen for lang tid at sidde og lede efter klodserne; ikke desto mindre har vi da fået samlet nogle af de større ting igen. Og Gud nåde og trøste de, der så meget som piller een enkelt klods af igen!!!!
Med Mortens forældre har vi været en tur på outlet shopping i Biceste Village , et besøg i Windsor, hvor vi oplevede Windsor Castle samt nogle skønne gåture i de lokale parker, Richmond Park
Hverdagen er startet igen. Børnene er i skole, Morten i City, og jeg forsøger at arbejde mere systematisk med min bog. Men det er svært! Der er altid lige et eller andet, der skal ordnes - så går der tid med det, og ofte kommer jeg ikke igang. At skrive er lidt som at male og dyrke motion: man skal varme op, før det rigtig bliver til noget. Så at vente på kreativiteten med et par timer her og et par timer der er ikke altid den mest produktive måde at arbejde på. Men med historien i hovedet og hænderne på tastaturet, så bliver bogen vel en realitet før eller siden.
Der er ikke længe, til børnene og jeg sætter ben på dansk jord igen. Vi har valgt at flyve denne gang - orker ikke tage den lange køretur alene for blot en uge, og slet ikke hvis det bliver rigtig vintervejr, men er omvendt også lidt spændt på, hvordan det bliver at flyve med dem alene: De kan jo ikke alle sidde ved siden af moar!!!
Billeder i fotoalbum
Godt nytår!
Subscribe to:
Posts (Atom)
