Trætte, men glade efter fem fantastiske dage i Euro Disney - kommer mere om dette i et senere indlæg, da jeg satser på at få tid til at lave en animation af vores billeder derfra - måtte vi stå tidligt op tirsdag morgen for at modtage Niels, Brit, Casper og Celine, der havde været endnu tidligere op - så hvad klager jeg lige over...???
Vi kender Casper og Celine fra børnehaven, og der gik ikke mange sekunder, før alle ungerne lå på gulvet og spillede Monopoly. Det har været nogle hyggelige, travle og samtidig meget afslappede dage, hvor vi har taget den efterhånden obligatoriske tur ned langs Themsen til Kingston, været på Natural History Museum,
http://www.nhm.ac.uk/, samt i Madame Tussauds,
http://www.madame-tussauds.co.uk/. Brit og Niels viste os, at London godt kan nydes uden at se Big Ben - til gengæld mente Casper, at vi skulle se nogle punkere, så afsted til Camden Town Markets,
http://www.camdenlock.net/. I gamle dage, da jeg var Au Pair i London - tja, hvor ellers (?)... - var det et ikke-turistet marked for områdets oprørte unge, bl.a. punkere, opbygget omkring nogle af Londons mange hyggelige kanaler. I dag væsentligt mere turistet - og vi så kun een punker: se billedet. Resten, blev vi enige om, var sikkert på arbejde - muligvis i City, Morten - og kommer sikkert kun
frem i weekenderne og om aften. Heldigvis så vi et par stykker i undergrunden, som - Casper - faktisk kører under jorden...! Men også over!!
Lige nu er Niels og Brit i Kingston, mens børnene ligger i sofaen og spiller Nintendo, ser tegnefilm og spiser Matador Mix - ikke nogen dårlig måde at tilbringe feriens sidste dag, og Niels truer da også med at komme igen.