Sunday, 18 January 2009

Længe ventet!




Så skete det endeligt, det vi har ventet på i flere år: først at få sin første rokketand, dernæst at den skulle falde ud. Og det er så sket d. 17. januar lige før frokost i det herrens år 2009.

Mange snakke om hvor godt, det er for de blivende tænder ikke at tabe sine mælketænder tidligt, har vi haft, men nu er Jacob endelig fuldgyldigt medlem af tandfeens klub. Og så er der ikke mere at gøre end vente og se, om hun kommer i nat.

Wednesday, 14 January 2009

Lidt politisk/økonomisk undervisning som vi sikkert alle kan bruge - modtaget på mail fra meget pålidelig kilde i det energiske sydøst jydske landskab

Det er ikke let at være finansmand. Det er heller ikke let at være aktionær. I det hele taget har 2008 været et år, hvor det ikke har været let for nogen at finde ud af, hvem der havde penge og hvem der bare lod som om. Derfor lavede Fyns Stiftidende nedenstående lynkursus i økonomiske teorier, så du bedre er i stand til, at gennemskue pengejonglører og finanstroldmænd i det kommende år. Kurset er en opdateret version af de gamle versioner af politiske ismer ved hjælp af køer! Nu med Irak-krig, finanskrise og mobning af folk, der bor i andre lande.

Socialisme
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.

Kommunisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.

Fascisme

Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.

Nazisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.

Surrealisme
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.

Bureaukrati
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden...og smider mælken ud.

Traditionel kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.

Moderne kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analyserer, hvorfor koen faldt død om.

IT-Factory-kapitalisme
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffe selskab, som tilbage sælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.

En fransk virksomhed
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.

En italiensk virksomhed

Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.

En russisk virksomhed
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka.

En kinesisk virksomhed
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis der skriver det modsatte.

En indisk virksomhed
Du har to køer. Du tilbeder dem.

En australsk virksomhed
Du har to køer. Forretningen ser ud til at go fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.

En japansk virksomhed
Du har to køer. Du redesigner dem, så de kun er en tiendedel størrelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.

En irakisk virksomhed
Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.

Tuesday, 6 January 2009

Sol, sand og frostgrader ved Themsen på Hellig Tre Kongers dag 2009




er bare en lille smagsprøve på en kold, smuk dag - se resten af billederne i mit fotoalbum

Friday, 2 January 2009

Legobedrifter













Peter havde ønsket sig Eiffeltårnet fra Lego i julegave og var helt indforstået med, at hvis han fik det, ville det være fra alle gavegivere og dermed julens eneste gave. Heldigvis var der også en gave fra hans gode ven Oliver i Odense, men vi var alligevel spændte på, hvorledes han ville reagere. Han hoppede ganske enkelt op og ned af ren og skær begejstring.

Over tretusinde grå klodser som skulle samles - smal sag tænkte jeg, men for en gangs skyld manglede Legos organisering af medfølgende klodser et gennemskueligt system. Der er givet vis andre end mig, der sætter pris på, at Lego sorterer klodser i nummerede poser, hvis numre korresponderer med byggeinstruktionerne. Men sorteringsmaskinen må være gået på juleferie... Mange timers søgen og leden senere er alle de grå klodser undtagen 16 på plads, og et 108 cm højt meget meget imponerende Eiffeltårn pryder vores stue. Og Peter? Ja, han er en stolt og meget lykkelig dreng. Moderen? Ja, det var lidt hårdt at tilbringe så mange timer i byggestilling på gulvet, og det havde ikke gjort noget, hvis nogle af klodserne ikke havde været grå! Jeg gruer lidt for, at han tilsyneladende ønsker sig Taj Mahal til næste jul...

Vi har haft en rigtig hyggelig jul. Min far var her i seks dage. Det var rigtigt dejligt at være sammen med ham igen. Det blev til en masse gåture, bl.a. i Wimbledon Village omkring Wimbledon Lawn Tennis Club, hvor der er den mest fantastiske udsigt over London. Vi nød at stå på skøjter foran det flot oplyste Hampton Court Palace, og især undertegnede syntes, det var en stor oplevelse at se de fantastiske julelys på Oxford Street, Regent Street samt Old Bond Street. Selve juledagene var stille og rolige, tid til lækker mad, spille dam og ikke mindst bygge Lego.

Legobyggeriet fortsatte over nytåret, hvor vi havde besøg af Mortens forældre. På et rigtig drengeværelse gemmer der sig en stor samling Lego - så stor, at det tog mig 2 weekender at samle det hele, da vi lige var flyttet herover. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at jeg ikke bryder mig om drenge, der mener, tingene skal skilles ad igen (vel at mærke ikke Peter). Det tager simpelthen for lang tid at sidde og lede efter klodserne; ikke desto mindre har vi da fået samlet nogle af de større ting igen. Og Gud nåde og trøste de, der så meget som piller een enkelt klods af igen!!!!

Med Mortens forældre har vi været en tur på outlet shopping i Biceste Village , et besøg i Windsor, hvor vi oplevede Windsor Castle samt nogle skønne gåture i de lokale parker, Richmond Park og Hampton Court Park. Der var også tid til at spille Monopoly igen og igen og igen!

Hverdagen er startet igen. Børnene er i skole, Morten i City, og jeg forsøger at arbejde mere systematisk med min bog. Men det er svært! Der er altid lige et eller andet, der skal ordnes - så går der tid med det, og ofte kommer jeg ikke igang. At skrive er lidt som at male og dyrke motion: man skal varme op, før det rigtig bliver til noget. Så at vente på kreativiteten med et par timer her og et par timer der er ikke altid den mest produktive måde at arbejde på. Men med historien i hovedet og hænderne på tastaturet, så bliver bogen vel en realitet før eller siden.

Der er ikke længe, til børnene og jeg sætter ben på dansk jord igen. Vi har valgt at flyve denne gang - orker ikke tage den lange køretur alene for blot en uge, og slet ikke hvis det bliver rigtig vintervejr, men er omvendt også lidt spændt på, hvordan det bliver at flyve med dem alene: De kan jo ikke alle sidde ved siden af moar!!!

Billeder i fotoalbum

Godt nytår!

About me

London, United Kingdom
E-mail: henriettafriis@gmail.com 39 years. Accountant, HD-R. Bachelor in teaching: Danish, English, Art and Religion. Married to Morten Friis, 40 years - Master in accounting and financing, at present employed at SimCorp Ltd. Three children: Therese 10, Peter 8 and Jacob 6. We are, yet again, located in our beloved London, England. I'm writing my first novel - or rather trying to find the nessecary time for it which can be difficult with three children, a household, photography as a time consuming hobby and an ever increasing urge to go up to London as often as possible - not to mention all the beautiful, wonderfully friendly, people I keep meeting here.