Thursday, 29 May 2008

Fødselsdage



Hvor er der dog lang tid at vente, når man starter med at glæde sig og planlægge sin fødselsdag 3½ måned i forvejen, og når så dagen endelig kommer, går den bare så stærkt.

Men nogle gode dage - det var det. Jacobs kom først, 13. maj. Og glæden var stor, da det mange gange stillede spørgsmål: "Mor, er det i dag, det er min fødselsdag?" kunne besvares med et "JA"!

Slik med i skole, hjemmebagte muffins til vennerne herhjemme og familiehygge om aften. Sikke en dag. Få dage efter var de fleste af drengene fra Jacobs klasse inviteret til bowling - og hvilken fornøjelse, det var. Der blev slæbt, smidt og kastet kulger - nogle kunne næsten ikke slæbe sig selv ned til keglerne. Det blev til et par spares, og glæden var ikke til at tage fejl af. Skøn fest!

Om eftermiddagen kom turen til Peter. 7 drenge fra Year 3 og 4 fra Peters skole kom og var klar til kamp. Der blev gået til makronerne lige fra første færd, og det gik ikke stille af sig. Drengene blev inddelt i to hold, og der blev dystet. Peters hold var længe meget meget langt bagud, men pludselig viste Peter, hvad han er gjort af. Han hev en overlegen sejr med 99 point hjem og sikrede dermed sit hold førstepladsen.

D. 22. maj kunne vi endelig hejse flaget for Peter og fejre hans 8 år. Slik med i skole og direkte op til London Eye bagefter. Peter havde ønsket sig en tur derop for hele familien, lige siden han prøvede hjulet tilbage i december sammen med Birgitte, Cecilie og Alberte. Stor succes!

Alt i alt to rigtige dejlige fødselsdage for to rigtige dejlige fødselsdagsdrenge. Billeder ligger i album nederst på forsiden af bloggen.

Friday, 9 May 2008

43 Lynwood Road, Thames Ditton er (måske, forhåbentlig...sandsynligvis ikke) vores nye adresse - en fortsat historie, men nr. 54 kunne blive det ??!!!

Dette efterhånden lange indlæg skal læses nede fra og op, så start med den 6. maj 2008.


Tirsdag d. 10. juni 2008

To interessante telefonopkald:

1. fra lånerådgiveren, der oplyser os, at vi nu har modtaget et officielt lånetilbud: læs: Vi, eller rettere Morten, kan låne pengene - dette må siges at være et yderst relevant opkald.

2. fra lånerådgiveren, der oplyser os, at han har modtaget vores brev.... OKAY så!



Mandag d. 9. juni 2008

Nu en måned siden første skrivelse om huskøb!

Torsdag havde vi besøg af vores lånerådgiver/formidler: Vi kan stadig ikke købe huset - vi mangler nu yderligere £20.000....... Holder det snart ikke ud mere! Vi kunne selvfølgelig gå til den efterhånden økonomisk afpillede sælger... men den går nok ikk'!

Rådgiveren havde dog en løsning: Morten kan købe huset og optage lånet alene, så kan han godt låne pengene: I kan vel selv regne ud, hvordan lille jeg reagerede på den!!!!!! Bagefter kan vi så lave en ægtepagt - jamen, er det ikke bare for latterligt! Jeg håber virkelig, jeg - om 1000 år plus - bliver en berømt forfatter eller vinder i lotto, så skal de komme til at fortryde, ska' de; de s.......!

This is England!!!!

At its best
- or its worst????



Mandag aften d. 2. juni 2002


HURRA HURRA HURRA
Huset er vores
HURRA HURRA HURRA

Godt ejendomsmægleren var så vedholdende. Morten og jeg blev ved at sige til hende, det var unfair ikke at melde ud overfor den stakkels familie, der troede, de havde solgt deres hus, men Katarina (ejd.mægleren) havde virkelig is i maven og var vel egentlig mere vores "mand" end deres. Til tider var vi, som det også kan ses nedenfor, lettere irriterede på hende - hun var meget pressende. Vi vil i hvert fald ikke have hende til at sælge vores hus, når det en gang bliver aktuelt - ikke med de drastiske prisnedgange der følger med (12%)... men


HURRA HURRA HURRA
Huset er vores
HURRA HURRA HURRA



Mandag d. 2 .juni 2008

Weekenden gik egentlig overraskende hurtigt i betragtningen af, at vi var utålmodige mht. huset... kl. 9.20 her til morgen ringede jeg til mægleren, der var på vej ud og ville ringe tilbage efter 40 minutter.

kl. 9.20 plus 40 minutter - det må da være kl. 10.00, sådan cirka, meget præcist. Da klokken var 11, kunne jeg ikke vente mere, så jeg ringede: Hun talte i telefon og ville returnere mit opkald, så snart hun var færdig... klokken 12.08 (laaaaang telefonsamtale) ringede jeg IGEN. Hun var ikke på kontoret!!! Så talte jeg med hendes chef, som oplyste mig om, at sælger endnu ikke har besluttet sig!!!

Og det har vi så ventet på at få at vide siden lørdag!!! Åh, England.....

Og endnu mere Åh - sælger har sagt, at hvis de accepterer prisen, så skal der være hurtig overtagelse: den oprindelige aftale var 4/8 - og med den fart der arbejdes med her, kan det da vist ikke blive meget før!!!! Men lad endelig dem tro det... thi hi



Lørdag d. 31. maj 2008

Torsdag indgav vi vores absolut sidste bud, som i øvrigt er lig med vores oprindelige bud. Ejendomsmægleren lovede at vende tilbage fredag, men vi hørte intet. I dag har vi været i Legoland, hvilket på alle fronter var en skuffelse: alt for mange mennesker = alt for lange køer, ikke den hyggelige stemning som i Billund, parken snusket, beskidt og rodet og ingen bænke udenfor rygeområderne..., og da vi kom hjem sidst på eftermiddagen lå der, ikke bare én, men flere telefonbeskeder fra hende.

Så lige nu ved hun, om vi har fået vores tilbud accepteret eller ej. Ret frustrerende at vi ikke kan få besked før mandag formiddag, når vi nu ved, at hun ved. I sin besked sagde hun ikke noget om udfaldet - blot at vi skulle ringe til hende, mon ikke hun ville have sagt, hvis sælger havde accepteret???

Så mere gys! De mener sikkert, at vi skal forhøje vores udbetaling noget mere, før de vil gå ned - så triller bolden igen. Men men men, vi vil ikke lægge mere - og da det i den grad er købers marked i denne sag, så må de jo så sige nej tak til et hussalg.... Håber at kunne sove i nat!!

Torsdag d. 29. maj 2008

Uha, det er ved at være en spændende gyser. For jer, der kendte os sidste gang, vi boede i England, kommer det vel næppe bag på jer, at det er tilfældet: problemer med at få en bankkonto, lejekontrakt osv. osv. Det engelske sprog har faktisk et udtryk for disse meget omstændige, langsommelige og ikke mindst svingende processer: red tape.

Den nye lånerådgiver meldte i går tilbage, at det ville være meget svært på nuværende tidspunkt at finde en låneudbyder, som ville låne os så stort et beløb. Så vi mangler stadig £20k, hvilket vi meddelte ejendomsmægleren. Denne, som jo bare ikke vil/kan acceptere, at handlen falder til jorden, reagerede straks:

43 lynwood road‏
Fra: Katarina Hrvolova (sales1.hinchleywood@gpees.co.uk)
Sendt: 28. maj 2008 18:04:01
Til: mor_til_tre@hotmail.com

Hi Henriette,

I was very disappointed to hear that there is nothing else they can do for you. I believe it is an outstanding price we achieved on this property for you, as a buyer and therefore I am trying to do everything I possibly can to keep it together. I believe that if you base it on the amount you can borrow, you can only go up to 480k. If you can at least try to come up to 490k, I will certainly try and see, what can be done. As I said, 500k is already unheard of for a property of this size, in this location and therefore i cannot promise anything, however, please do try and see what you can do.

Please let me know ASAP what your thoughts are.
Katarina Hrvolova


Mine tanker: tja, et eller andet sted, at hun ikke kan være rigtig klog, men omvendt også at hun er ihærdig og forsøger at få tingene til at hænge sammen. Jeg har bare svært ved at se, hvordan hun kan få sælger til at gå yderligere ned. Huset blev udbudt til £550k - de har nu accepteret at sælge for £500k og står nu, sikkert ganske uvidende, overfor at skulle slå yderligere af. Morten og jeg vil nemlig ikke lægge £20k oven i den oprindelige udbetaling, for så bliver vores kontante liv for surt! Derfor har vi indvilliget i at lægge £5k ekstra, og nu krydser vi så alle vores fingre og tæer... Noget af en gyser!!! Og nr. 54 - tja, vi forsøger at være meget lang tid om at underskrive papirerne!!! Ikke pænt gjort, men vi må jo også selv spille spillets regler...


Onsdag d. 28. maj 2008

Så har vi truffet beslutningen om ikke at købe huset alligvel - eller rettere sagt, lånemarkedet har truffet den for os! Efter at have mailet ejendomsmægler, advokat og lånerådgiveren om vores beslutning, troede vi, der ville komme ro på situationen. Men men men, det er jo England....

Ejendomsmægleren har stort set været i telefonisk kontakt med os lige siden: Om vi da ikke nok ville være så søde at købe huset; der er nemlig ikke andre købere; og sælger vil jo bare så gerne til Frankrig; der er jo ikke noget galt med prisen; og andre ville jo bare lægge et større depositum (hvorfor er der så ikke andre, der gør det???), men der er ikke andre købere til huset, sådan som markedet er, og der er jo ikke noget salær til mægler.... bla, bla, bla.

Her til formiddag ringede mægleren til Morten for at give ham nummeret på en anden lånerådgiver, som hun kendte, og som muligvis ville være i stand til at hjælpe os. Der er tusindevis af låneudbydere på market, og derfor optager man lån gennem en rådgiver. Den første, vi havde, som var anbefalet gennem ejendomsmægleren, var medlem af en landsdækkende kæde, og har derfor ikke adgang til alle udbydere, men denne anden - som arbejder selvstændigt og derfor er uafhængig - skulle have det. Hun gav Morten telefonnummeret, hvorefter hun ringede til mig for at advare mig om, at min mand ville ringe til mig. Det ville han bare ikke, for han holder fri i dag og stod på den anden side af køkkenbordet..... Var der nogen, der sagde desperat ejendomsmægler??

Denne rådgiver arbejder lige nu på at give os nogle mulige løsninger, men vi er ikke optimitiske. Men hvor om alting er, står vi stadig med to ejendomme på hånden: to buy or to try?


Fredag den 23. maj 2008

Ingen nyheder mht. låneoptagelse - der er ikke noget at sige til, at nogle af vores naboer har været 16 uger om at udveksle kontrakter på deres hushandel med det tempo, der ligges for dagen. Vi kunne godt vælge at igangsætte undersøgelserne mhp. udarbejdelse af tilstandsrapport osv., men da vi har på fornemmelsen, der ikke bliver noget huskøb, vil vi ikke bekoste disse, før lånet er gået i gennem. Vi var lovet en afklaring i sidste uge, så først i denne og så sidst i denne... og nu er det sidst i denne uge, og vi skal åbenbart stadig bevæbne os med tålmodighed.

Hver dag hører vi, hvor meget sværere det time for time bliver at optage kreditforeningslån, så tiden arbejder ikke ligefrem i vores favør. Morten og jeg er som bekendt ikke de mest tålmodige mennesker, så derfor har vi en plan: skide godt, Egon!!!

Vi har besluttet os for "try before you buy"! Der er et lignende hus i samme estate til leje, og på det hus er det lykkes os at forhandle en god aftale i stand. Vi må desværre nok bare erkende, at drømmen ikke kan opfyldes, at vi ikke har råd til at købe huset, selvom vi har råd til at betale ydelserne..., og at vi må fortsætte med at hælde penge i udlejningshullet. Huset, som vi nok ender med at leje, er heldigvis i en rigtig god stand, så det er lige til at flytte ind i - og områdets fortrin kan vi jo stadig nyde godt af.

Måske kan huset stadigvæk ses på www.knightfrank.co.uk
- lettings - post code: KT7 - bedrooms: 4

Så flytte: ja - købe: nej! øv, øv, øv - så skal det nok passe, at vi i næste uge alligevel kan godkendes til lånet!!!










Søndag d. 18. maj 2008

For et halvt år siden kunne vi kreditgodkendes til £100.000 mere end for 16 dage siden - meget præcis angivelse, men det skal vise sig at spille en rolle. Så ud at kigge på huse en del billigere!

Det gjorde vi så og fandt huset, som jeg for et par uger siden fortalte, vi var ved at købe. Men som jeg også nævnte, er det at købe hus her spændende - nogle gange alt for spændende!!


For to uger siden kunne vi sagtens låne til huset, endda afdragsfrit hvis vi ønskede det - og det gjorde vi! I hvert fald for et par år, så vi havde råd til at sætte i stand... 7 dage senere kunne vi ikke låne afdragsfrit, men skulle afbetale fra dag 1 - og med de huspriser, der - stadig - er i London, betyder det rent likviditetsmæssigt temmeligt meget. Der er simpelthen lukket for udstedelse af afdragsfri lån, men okay, det er jo fornuftigt nok at afdrage.


Men 9 dage senere kan det være lige gyldigt, om vi kan låne med eller uden afdrag, for nu kan vi pludselig slet ikke låne pengene - vi mangler ca. 4% af hovedstolen. Sælger er ikke klar til at sætte prisen yderligere ned, vi er ikke klart til at forhøje udbetalingen: så højst sandsynligt ingen hushandel! Sølle 4%... alt er gået i stå på husmarkedet, og efter hvad dagspressen skriver, tillægges meget af det, at kreditforeningerne er gået fra at udlåne så meget som overhovedet muligt til så mange som overhovedet muligt til at låne så lidt som muligt til så få som muligt: Ikke noget at sige til, hvis markedet styrtdykker!!




Tirsdag d. 6. maj 2008














Vanvittigt, men fantastisk som tingene nogle gange bare går rigtigt stærkt: - en mange år gammel drøm er gået i opfyldelse - vi har købt hus indenfor M25.



M25, også kaldet verdens største parkeringsplads..., er motor-ringvej i orbit om London; alt udenfor er billigere, mens alt indenfor er dyrere. Og det er ingen hemmelighed, at huspriserne er nogle af de dyreste i hele verden, hvorfor vi ikke troede, vi nogensinde skulle få råd til at købe et hus, som er stort nok til os alle sammen, i et dejligt område.






Med det er faktisk lykkes!!






Området, der ligger meget tæt på vores nuværende bolig, er en privat estate bestående af såkaldte townhouses med bolig over 4 etager: man kommer ind i boligen på førstesalen, hvor der er et lille gæstetoilet, et gammelt, men pænt og brugbart køkken samt en stor sydvendt stue med pejs og balkon. Går man en etage ned, kommer man ned til garage, badeværelse samt stort familierum, hvor vi med tiden planlægger at lave køkken/alrum, med udgang til sydvendt have. På førstesalen er der tre gode børneværelser, to badeværelser og under loftet et stort forældresoveværelse samt - ja, endnu et badeværelse. Bortset fra køkkenet, som er umoderne og ikke har spiseplads, er huset velholdt og efter en gang maling klar til indflytning.






Estaten, hvor flere af Jacobs skolekammerater bor, har efter sigende et fantastisk sammenhold naboerne i mellem - som billederne viser, er der dejlige udendørsarealer lige uden for døren samt desuden legeplads og boldbaner. Skolerne, et lille forretningsområde og stationen med gode forbindelser op til London Waterloo ligger indenfor gåafstand. Estaten ligger i et område, der hedder Thames Ditton, som ligger ned til Themsen - en rigtig lille, landsbyagtig perle lige uden for den store metropol, men på den "rigtige" side af M25. Og det er meget vigtigt i fht. transport for Morten samt rent investeringsmæssigt.






England er efter sigende et af de væreste steder i verden at købe hus, hvilket skyldes et meget indviklet og i vores øjne fuldstændigt åndsvagt system:






Husene udbydes gerne af flere mæglere - og ikke nødvendigvis til den samme pris. Når ens bud på huset er blevet accepteret, søger køber for at hjemtage lån, at få udarbejdet tilstandsrapport samt gennem sin advokat at sørge for at indhente de nødvendige oplysninger på ejendommen. Alt dette foregår på købers regning og uden garanti for, at købet rent faktisk går i gennem.






Først når alt dette er faldet på plads, hvilket kan tage alt fra få uger til flere måneder - mange gange meget afhængigt af ens advokats arbejdstempo... - kan der udveksles kontrakter, hvorefter købet er endeligt. I den mellemlæggende periode kan såvel sælger som køber på et hvilket som helst tidspunkt og uden nogen grund vælge at springe fra: f. eks. står det sælger frit for at acceptere et andet og evt. højere bud - dette sker meget tit i sælgers marked, mens det i købers marked, er fuldt ud almindeligt, at køber meget få timer før kontraktsudvekslingen dumper prisen med adskellige tusinde pund for at presse sælger, der regnede med en sikker handel, ned i pris.






Dertil kommer, at man kun kan godkendes som låner, hvis man har solgt sin egen ejendom, så hvis man er rigtig uheldig, opstår der en hel kæde af huse, som skal sælges og købes til højre og til venstre, før ens egen handel kan falde på plads. Så hvis bare en af disse, potentielt mange hushandler, falder til jorden - hvilket hver fjerde gør i London - tja, ... så kan man starte forfra!!! Meget stressende!! Ejendomsmarkedet er, som i Danmark, meget nervøst lige for tiden, og selvom priserne ikke er faldet i London (endnu), men hele 0,1% på landsplan i sidste måned, er alt gået i stå: Folk er så bange. Og det har klart været til vores fordel.






Heldigvis er vi det man kalder chain free buyers, hvilket betyder, at vi ikke har en ejendom i den anden ende. Og da den nuværende ejer af "vores" hus rejser til Frankrig, har de heller ikke en kæde - så meget attraktiv køber hhv. sælger. Så forhåbentlig falder alt i hak, og vi kan være de lykkelig ejere af huset om nogle få uger.






Til information kan oplyses, at vores hus ikke er så heldigt at være udstyret med et Harry Potter tårn - tilgengæld følger automobilerne selvfølgelig med i prisen! Og det manglede da også bare!!



About me

London, United Kingdom
E-mail: henriettafriis@gmail.com 39 years. Accountant, HD-R. Bachelor in teaching: Danish, English, Art and Religion. Married to Morten Friis, 40 years - Master in accounting and financing, at present employed at SimCorp Ltd. Three children: Therese 10, Peter 8 and Jacob 6. We are, yet again, located in our beloved London, England. I'm writing my first novel - or rather trying to find the nessecary time for it which can be difficult with three children, a household, photography as a time consuming hobby and an ever increasing urge to go up to London as often as possible - not to mention all the beautiful, wonderfully friendly, people I keep meeting here.