Ny blog: www.henriettefriis.wordpress.com - klik på link til højre

Tower Bridge.... ENDELIG

lykkedes det at komme til et broløft! Det varede ikke mange minutter, men det var faktisk ret betagende. Det var i det hele taget en skøn dag på South Bank og i City - dejligt forårsvejr, mange mennesker og følelsen af metropol... Slet ikke som i Legoland i går, hvor vi stod i kø 1 time og 43 minutter for 45 sekunders fornøjelse i parkens nyeste attraktion :-(

Pga opbrugt lagerplads kan jeg ikke uploade billeder i mine indlæg, men kun i fotoalbum.

Ferie, frustrationer, forår & fodbold

Ferie: Vinterferien tilbragte børnene og jeg i Odense. Vi besøgte og boede hos venner, styrtede rundt og besøgte andre og havde en dejlig uge. Endnu engang tak til alle jer, der tog jer tid, holdt fri fra arbejde, åbnede jeres hjem, inviterede til sammenkomster osv. osv. for at være sammen med os. Det betyder alverden for os at vide, vi i Odense har en base med masser af gode venner, såvel store som små, at komme hjem til. Vi savner jer tit, så det var rigtig dejligt at være sammen med mange af jer igen.

Frustrationer: Januar og februar har været et par seje måneder for undertegnede at komme igennem. Om det har været vinterdepression, længsel efter alle jer derhjemme, at skulle sige farvel til en kær ven, frustration over ikke at kunne komme på arbejdsmarkedet eller efterreaktioner på hynoterapien er ikke til at sige med sikkerhed - givetvis en kombination af dem alle.

Børnene er nu fuldt ud integrerede, jeg har selv fået et nyt liv efter efterårets terapi, omtalt i tidligere indlæg - så nu er det tid til at finde ud af, hvad jeg gerne vil have ud af tiden i mit elskede London. Det har ikke været nemt, så der har været mange tanker frem og tilbage - og dem bliver I lige belastet med her:

1. påbegynde cand. pæd. psyk. studiet
2. lave velgørenhedsarbejde
3. tage nogle kreative kurser
4. sidde i sofaen, spise chokolade og forsumpe
5. få sat bogskriveriet i system og betragte det som et arbejde
6. udforske London og omegn noget mere
7. udføre frivilligt arbejde på skolerne
8. søge TA-stilling (Teacher's Assistent)
9. få en Au Pair og arbejde som lærer
10. smide håndklædet i ringen

Lad mig allerførst sige, at jeg savner Danmark helt vildt meget. Dette er aldrig sket før, men efter hypnoterapien føler jeg for første gang nogensinde, at jeg har et hjem. Et hjem med masser af dejlige mennesker omkring mig, et sted hvor jeg hører til. At opleve dette efter så mange års søgen i mig selv er på én og samme tid fantastisk dejligt og umådeligt skræmmende. Hvor jeg de sidste 10 år har isoleret mig mere og mere, fundet det attraktivt ikke at skulle se verden i øjnene hver eneste dag og er sunket mere og mere ind i depression, har jeg nu en voldsom lyst til at få et arbejde, have kollegaer osv. osv. Det er skønt at mærke den mentale raskhed, men samtidig dybt frustrerende ikke at kunne få sine ønsker opfyldt.

Og lad mig dernæst slå fast med syvtommersøm, at jeg er færdig med at sidde i sofaen, spise chokolade og være depri. Gudskelov!!!!

Det engelske samfunds opbygning gør det meget svært for mødre at komme på arbejdsmarkedet, hvis man ikke har Au Pair eller Nanny. Vi har ikke råd, eller lyst, til dette, så derfor er jeg 100 % afhængig af børnenes skoletider. Allerhelst vil jeg ud at undervise, men med arbejdsdage der begynder PÅ skolen kl. 8 om morgen og fortsætter PÅ skolen til mellem kl. 6 og kl. 7 om aften, er det udelukket. TAs arbejder kun i børnenes skoletid, men for £400 om måneden (for 32.5 timers arbejde i ugen) har jeg - man er vel forkælet - ikke lyst til at give køb på min frihed for at være lærerens højre hånd. Arbejdet omfatter alt fra kopiering, næsetørring til faglig støtte for eleverne.

Mange kvinder arbejder på frivillig basis for velgørenhedsorganisationer, og dette er en interessant mulighed, som jeg nok bør undersøge nærmere - og når det så er sagt, kan jeg ikke rigtig se mig selv indenfor charity; skal jo huske at jeg ér forkælet!!

Cand. Pæd. Psyk. er bestemt tiltrækkende og slet udelukket. DPU tilbyder desværre ikke uddannelsen på fjernstudium. Jeg er såment ikke i tvivl om, at jeg sagtens kan gennemføre uden at komme til forelæsningerne (beskedenhed vist ikke min stærke side - undskyld), men det vil ikke give mig den kontaktflade, jeg søger. Dertil kommer, at der er deltagelsespligter. Fakultetet har ikke et centralt fastsat regelsæt omkring godkendelse af disse, så nogle undervisere vil måske acceptere, at man afleverer et skriv om emnet, mens andre vil insistere på ens fysiske tilstedeværelse. Endelig kommer jeg til at savne nogle at spare med - med andre ord, er Mie nødt til at læse CPP... ;-). Desuden så rækker min manglende beskedenhed heller ikke længere, for samtidig spekulerer jeg på, hvad det lige er, jeg har at bidrage med, at rådgive mm. om, når jeg aldrig har sat mine lærerben i folkeskolen??!!!!

Jeg tror dog, det ender med, at jeg ta'r "Hvad-ville-jeg-forkæle-mit-nye-jeg-med,-hvis-jeg-havde-tiden-til-det" - tilgangsvinklen:

1. Skrive min bog. En drøm, jeg har haft i mange år, men finder svært at få sat i system - stort set umuligt, når to dage ikke er ens. Det er bare så meget nemmere at skulle møde på arbejde fra kl. det til kl. det... I maj starter jeg på et skrivekursus, som jeg håber kan hjælpe mig til at finde inspirationen til at betragte skriveriet som et job.

2. Keramikkursus med en veninde til efteråret

3. Flere ture til London samt i lokalområdet

4. Motion

5. Læse nogle af alle de kilometer bøger, jeg har befriet den lokale boghandler for....

Lige så meget som jeg har savnet Danmark, mine venner og de arbejdsmuligheder, der ligger derhjemme for mig, lige så meget elsker jeg at være i London. Tanken om at skulle rejse hjem før udløb af kontrakt er slet ikke til at bære, bare fordi det er svært for tiden - ville heller ikke være fair overfor børnene, som i den grad fik den kolde tyrker... men ingen tvivl om, at hvor Morten og børnene har fået deres liv "serveret" i form af arbejde og skole, så skal jeg nu ud og skabe mit eget. Og det er altså svært.

Endelig er tanken om at tage hjem også skræmmende. Så alt i alt handler det vel om at komme gennem denne krise, finde sine indre ressourcer (I am a tea bag) og komme igang med at skabe det liv for mig selv, som jeg har undgået de sidste 10 år. Ser jeg sådan på sagerne, føler jeg mig utrolig priviligeret og heldig over at stå i denne situation. Havde jeg ikke været gennem hypnoterapi, ville jeg ikke have oplevet denne frustration, men ville omvendt så heller ikke have været mentalt sund og rask!

Forår: Nu har vi overlevet vinteren på tanken om varmen og solskinnet, der venter os i Sydøst Asien, og nu, hvor der kun er én uge til afrejse, er foråret, solen og varmen (i dag 19,5 gr. C) kommet til London, mens vejrudsigten for Singapore er regn, regn, regn og 30 gr. C. TYPISK!

Ikke desto mindre er det pragtfuldt igen at se himlen - havde helt glemt hvor blå den kan være - for slet ikke at tale om, hvor skønt det er at mærke solen varme ens krop. Dertil kommer alle blomsterne, ikke mindst påskeliljerne, der pibler op af jorden: På Hampton Court Palace gætter man ikke på antallet af bolcher i glasset, men på antallet af løg lagt i jorden.

Ganske fantastisk syn! Dejligt at Majken, Niels, Jacob og Frederikke lige nåede at opleve dette samt lidt forår i Regent’s Park og ved Camden Lock (billeder i fotoalbum).

Fodbold: Det er ikke kun naturen, der spirer - ganske vist spilles der året rundt på de velplejede græsplæner rundt omkring i landet, men det er i denne tid, talentspejderne gæster div. turneringer for at finde talenter. Og et sådan har Chelsea Football Club Academy fundet i Therese - selvfølgelig ikke overraskende for forældrene (!), men Therese selv er meget ydmyg overfor hele oplevelsen. Hun blev efter en skoleturnering, hvor HWPS blev nr. to, inviteret til en seks ugers optagelsesprøve til klubbens eksklusive akademi, så efter påske har tidligere omtalte drøm faktisk mulighed for at blive opfyldt. Det er fantastisk flot, og Therese er selvfølgelig meget, meget stolte over invitationen. Og med rette!

London Pool

Når man elsker London, kan man ikke dyrke monogami. Man er nødt til at forholde sig til, at det ikke et muligt at have ét enkelt yndlingssted, men at der hersker en overvejende risiko for, at der er flere. Flere steder man med stigende intensitet drages mod igen og igen.

London Pool har for mig altid været et af disse steder. Og da jeg i efteråret 2009 gennem mange uger kom i området hver eneste tirsdag, synes jeg, det vil være passende at skrive et par ord om stedet. Og de par ord er så hermed skrevet!

Og så alligevel: En enkelt ting er jeg nemlig nødt til at tilstå. Det er ikke kun London, jeg elsker - det er også broer. Og dem er der mange af, men min første - og stærkeste - brokærlighed er Tower Bridge.

Ikke engang smukke Golden Gate med dens dybe, varme røde farve, der hæver sig over den maleriske, barske Californiske klippeudmunding til Stillehavet, eller Coathanger'en Down Under med Utzons rent arkitektonisk fascinerende operahus beliggende ud til et meget smukt besejlet havneområde, kan måle sig med Tower Bridges skønhed og betagende historie. Det har derfor været en oplevelse af ekstraordinær dimension at være oppe i broens tårne og ikke mindst nyde dens tilstedeværelse i et område af London, hvor det ellers så besøgte Tower of London i mine øjne er den mindst tiltrækkende attraktion.

At se broen åbne sig for Themsens sejlads har jeg desværre stadig tilgode... Men omvendt er det altid godt at have noget at vende tilbage til, for det bliver ikke længere hypnoterapien, der bringer mig til poolen. Den depressive, evigt tanke- og følelsesmæssigt bebyrdede Henriette eksisterer ikke mere - der er blevet renset ud i indre dæmoner. Livet er blevet skønt at have, at leve, at deltage i! Og nu skal det nydes - håber, at I vil nyde de mange billeder fra et område, der for mig betyder alverden. Lige som undertegnede er du desværre nødt til at se mange mørke, overskyggede billeder, før solen formår at trange igennem.... men tro mig, det er ventetiden værd :-D

Thereses lidenskab nr. 1

 

Hun sover i det, med det, drømmer om det, har det på, klæder sin Build-a-Bear i det, spiller i det, ser det på TV, taler om det... og hvis ikke det var fordi hendes forældre var for nærige til at give £44 for en brødrister, ville hun spise toast med dets logo på... Ja, vi taler om Chelsea.

Therese har været på Stamford Bridge et par gange for at se heltene spille, og i går kom hun så back stage på en tur, hvor vi besøgte presserummet, udeholdets såvel som hjemmeholdets omklædningsrum, til tilskuerjubel, -sang og -musik gik gennem spillertunnellen op til græsset og sad på udskiftningsbænkene! Stor oplevelse for en inkarneret Chelseafan ... eneste ting hun nu ønsker sig er, som en af hendes klassekammerater, at møde John Terry eller en af de andre hjulbenede i det lokale supermarked. Som Peter ganske rigtig konstaterede: "Hvorfor handler han der, når nu han tjener så mange penge?"

Men drømme og håbe har hun jo altid lov til!

Efter mange tekniske vanskeligheder, hvor flere beskæringer af uforklarlige årsager er mislykkedes, og billederne måtte uploades individuelt, ligger billederne nu - forhåbentlig (min fotocollage i indlægget vises ikke hele tiden) - i fotoalbum. Der er givetvis tale en fejl 35, men jeg kan ikke lige lure den...

Ole Olsens fødselsdag 2009 - bare smukt

Skoler er lukkede - offentlig transport er aflyst - fædre leger med deres børn i sneen... - folk skraber biler med pap og koste (!), og har ikke forstået, at det virkelig ikke er umagen værd at køre ud i 20-25 cm sne, når ord som sneplov, saltning og glatførekørsel hører hjemme i fremmedordbogen.

Men smukt er det, også selvom hele metropolen er gået i stå og folk allerede nu taler om, at denne ene dag kommer til at koste City mere end hele Credit Crunch'et... men kan noget måle sig med børns begejstring, når det går op for dem, at vi i Hinchley Wood ikke bare har vores egen kælkebane, men også et rigtigt skihop?

Så lad nu endelig os barnlig sjæle nyde det pragtfulde vejr, for kun guderne ved, hvornår London igen oplever sådan et skønt vintervejr! Og så er der jo altid de nybagte boller og den varme kakao, tak Morten!

Mie, you're forgiven for not having sent chocolate, money and cinema tickets....

Længe ventet!

Så skete det endeligt, det vi har ventet på i flere år: først at få sin første rokketand, dernæst at den skulle falde ud. Og det er så sket d. 17. januar lige før frokost i det herrens år 2009.

Mange snakke om hvor godt, det er for de blivende tænder ikke at tabe sine mælketænder tidligt, har vi haft, men nu er Jacob endelig fuldgyldigt medlem af tandfeens klub. Og så er der ikke mere at gøre end vente og se, om hun kommer i nat.

Lidt politisk/økonomisk undervisning som vi sikkert alle kan bruge - modtaget på mail fra meget pålidelig kilde i det energiske sydøst jydske landskab

Det er ikke let at være finansmand. Det er heller ikke let at være aktionær. I det hele taget har 2008 været et år, hvor det ikke har været let for nogen at finde ud af, hvem der havde penge og hvem der bare lod som om. Derfor lavede Fyns Stiftidende nedenstående lynkursus i økonomiske teorier, så du bedre er i stand til, at gennemskue pengejonglører og finanstroldmænd i det kommende år. Kurset er en opdateret version af de gamle versioner af politiske ismer ved hjælp af køer! Nu med Irak-krig, finanskrise og mobning af folk, der bor i andre lande.

Socialisme
Du har to køer. Du giver den ene til din nabo.

Kommunisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og giver dig lidt mælk.

Fascisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og sælger dig lidt mælk.

Nazisme
Du har to køer. Staten tager dem begge og skyder dig.

Surrealisme
Du har to giraffer. Staten opfordrer dig derfor til at lære at spille mundharpe.

Bureaukrati
Du har to køer. Staten tager dem begge, skyder en, malker den anden...og smider mælken ud.

Traditionel kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og køber en tyr. Din flok udvides og din økonomi vokser. Du sælger kvæget og lever resten af dine dage af overskuddet.

Moderne kapitalisme
Du har to køer. Du sælger den ene og presser den anden til at producere ligeså meget mælk som 4 køer. Senere hyrer du en dyr konsulent til at analyserer, hvorfor koen faldt død om.

IT-Factory-kapitalisme
Du har to køer. Du sælger tre af dem til dit børsnoterede selskab, fordi en bankgaranti overbeviser investorer om, at du i virkeligheden har fire køer. Derfor trækker du fodret til fem køer fra i skat. Retten til at malke seks køer overføres via en bank i Polynesien, ejet af et skuffe selskab, som tilbage sælger retten til at malke syv køer til dit oprindelige selskab. Det revisorgodkendte årsregnskab fastslår, at virksomheden ejer otte køer med option på en mere. Du hævder, at du har en tyr, der får førstepræmie ved dyrskuet, hvorefter du sælger tyren og forsvinder.

En fransk virksomhed
Du har to køer. Du går i strejke og blokerer vejene, fordi du vil have tre køer.

En italiensk virksomhed
Du har to køer, men ved ikke hvor de er. Du beslutter dig for at holde frokost.

En russisk virksomhed
Du har to køer. Du tæller dem og når frem til, at du har fem køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har 42 køer. Du tæller dem igen og når frem til, at du har to køer. Du åbner en flaske vodka.

En kinesisk virksomhed
Du har to køer. Du har 300 ansatte til at malke dem. Du hævder at du har fuld beskæftigelse og høj produktivitet. Du lukker den avis der skriver det modsatte.

En indisk virksomhed
Du har to køer. Du tilbeder dem.

En australsk virksomhed
Du har to køer. Forretningen ser ud til at go fint. Du lukker kontoret og fejrer det med et par fadbamser.

En japansk virksomhed
Du har to køer. Du redesigner dem, så de kun er en tiendedel størrelse og producerer tyve gange så meget mælk. Du skaber derefter en mangafigur og forøger din indkomst ved at lancere den som børnelegetøj over hele verden under navnet Kokimon.

En irakisk virksomhed
Alle tror du har masser af køer. Du fortæller dem, at du ikke har nogen. Ingen tror dig, så de bomber dig sønder og sammen og invaderer dit land. Du har stadig ingen køer, men i det mindste bor du nu i et demokrati.

Sol, sand og frostgrader ved Themsen på Hellig Tre Kongers dag 2009

er bare en lille smagsprøve på en kold, smuk dag - se resten af billederne i mit fotoalbum

Legobedrifter

Peter havde ønsket sig Eiffeltårnet fra Lego i julegave og var helt indforstået med, at hvis han fik det, ville det være fra alle gavegivere og dermed julens eneste gave. Heldigvis var der også en gave fra hans gode ven Oliver i Odense, men vi var alligevel spændte på, hvorledes han ville reagere. Han hoppede ganske enkelt op og ned af ren og skær begejstring.

Over tretusinde grå klodser som skulle samles - smal sag tænkte jeg, men for en gangs skyld manglede Legos organisering af medfølgende klodser et gennemskueligt system. Der er givet vis andre end mig, der sætter pris på, at Lego sorterer klodser i nummerede poser, hvis numre korresponderer med byggeinstruktionerne. Men sorteringsmaskinen må være gået på juleferie... Mange timers søgen og leden senere er alle de grå klodser undtagen 16 på plads, og et 108 cm højt meget meget imponerende Eiffeltårn pryder vores stue. Og Peter? Ja, han er en stolt og meget lykkelig dreng. Moderen? Ja, det var lidt hårdt at tilbringe så mange timer i byggestilling på gulvet, og det havde ikke gjort noget, hvis nogle af klodserne ikke havde været grå! Jeg gruer lidt for, at han tilsyneladende ønsker sig Taj Mahal til næste jul...

Vi har haft en rigtig hyggelig jul. Min far var her i seks dage. Det var rigtigt dejligt at være sammen med ham igen. Det blev til en masse gåture, bl.a. i Wimbledon Village omkring Wimbledon Lawn Tennis Club, hvor der er den mest fantastiske udsigt over London. Vi nød at stå på skøjter foran det flot oplyste Hampton Court Palace, og især undertegnede syntes, det var en stor oplevelse at se de fantastiske julelys på Oxford Street, Regent Street samt Old Bond Street. Selve juledagene var stille og rolige, tid til lækker mad, spille dam og ikke mindst bygge Lego.

Legobyggeriet fortsatte over nytåret, hvor vi havde besøg af Mortens forældre. På et rigtig drengeværelse gemmer der sig en stor samling Lego - så stor, at det tog mig 2 weekender at samle det hele, da vi lige var flyttet herover. Jeg har efterfølgende fundet ud af, at jeg ikke bryder mig om drenge, der mener, tingene skal skilles ad igen (vel at mærke ikke Peter). Det tager simpelthen for lang tid at sidde og lede efter klodserne; ikke desto mindre har vi da fået samlet nogle af de større ting igen. Og Gud nåde og trøste de, der så meget som piller een enkelt klods af igen!!!!

Med Mortens forældre har vi været en tur på outlet shopping i Biceste Village , et besøg i Windsor, hvor vi oplevede Windsor Castle samt nogle skønne gåture i de lokale parker, Richmond Park og Hampton Court Park. Der var også tid til at spille Monopoly igen og igen og igen!

Hverdagen er startet igen. Børnene er i skole, Morten i City, og jeg forsøger at arbejde mere systematisk med min bog. Men det er svært! Der er altid lige et eller andet, der skal ordnes - så går der tid med det, og ofte kommer jeg ikke igang. At skrive er lidt som at male og dyrke motion: man skal varme op, før det rigtig bliver til noget. Så at vente på kreativiteten med et par timer her og et par timer der er ikke altid den mest produktive måde at arbejde på. Men med historien i hovedet og hænderne på tastaturet, så bliver bogen vel en realitet før eller siden.

Der er ikke længe, til børnene og jeg sætter ben på dansk jord igen. Vi har valgt at flyve denne gang - orker ikke tage den lange køretur alene for blot en uge, og slet ikke hvis det bliver rigtig vintervejr, men er omvendt også lidt spændt på, hvordan det bliver at flyve med dem alene: De kan jo ikke alle sidde ved siden af moar!!!

Billeder i fotoalbum

Godt nytår!

Glædelig jul

Julekortene er købt, de ligger på sofabordet lige foran mig - og der er mange! Alt for mange. Og helt ærligt, så gider jeg bare ikke skrive dem.

Jeg kunne selvfølgelig ty til den engelske julekortstradition, hvor man køber fortrykte kort med tekster som: "Merry Christmas", "Happy Holiday" osv. - ovenfor skriver man så "Dear whoever" og nedenfor "Love, own name". Det er da nemt! Men så alligevel, også temmeligt kedeligt! Og jeg kommer aldrig til at udsmykke min kamin med årets høst af kort, som man gør det her. De af jer, der har besøgt os i vores nye hus, ved, at vi faktisk har en kamin, men alligevel...

Børnene har skrevet kort til alle deres klassekammerater, og selvom der kun er tale om fire ord per kort, så er det altså et stort arbejde, når man har 29 klassekammerater - og dertil kommer lærerene, som ovenikøbet også skal have en gave. Et levn fra gamle dage, hvor lærerene ikke fik løn, men almisser ved højtider. Og der er mange lærere pr. barn samt lunchtime supervisors, tutors, headteachers samt office staff. Puha, der er vist dømt X-mas credit crunch!!

Ikke desto mindre synes jeg, at mine bloglæsere - hoho, smart! Så er det kun jer, der rent faktisk gider læse min blog, der får en julehilsen (og jeg får vel tak for julekortet!!)... - skal have en julehilsen, og den kommer så nu:


Kære alle sammen,

fra det kolde, regnfulde og blæsende London skal komme en julehilsen med status fra året, der hælder temmeligt kraftigt!

BØRN
2008 blev året, hvor vores børn for alvor blev tosprogede! Et andet sprog tilegnes mere eller mindre som ens modersmål, så fra et-ords-kommunikation (først kommer navneordene som "football" for "Do you want to play football?", senere også et udsagnsord "play football", så et grundled "We play football?" ...osv. osv.) er vi nået til nu at have tre børn, der taler mere engelsk end dansk. Og der er, som mange af jer har bemærket, ikke tale om dansk skoleengelsk - nej, vi taler med SMCA!! Surrey Middle Class Accent! Engelsk udtalt på en måde vi andre aldrig kan få vores tunge omkring! Det er skønt - ikke mindst for deres mor, som er sådan en sprogsnob: ikke noget så flot som Britisk Engelsk!!

Peter og Therese skiller deres to sprog ad, er fuldstændige bevidste om, at vi taler dansk derhjemme og engelsk udenfor hjemmet. Intet problem. Jakob, derimod, har i bedste fald to sprog i en stor pærevælling: Han taler helst engelsk, og det engelske fylder da også mere og mere i hans danske. Således var en uge i Odense i vinterferien ikke nogen hindring for ham i forhold til at tale engelsk til sine danske venner - tror såment ikke engang, at han opdagede, at de ingenting forstod. Der er ingen tvivl om, at hans unge alder arbejder i hans favør i forhold til at blive mere engelsktalende end dansk. Selv mener han, det skyldes, at han er født engelsk... Ofte startes sætninger på engelsk: "Muuum!", fortsættes på dansk og afsluttes på engelsk, når det alligevel er for besværligt at bruge sit modersmål!! Matematik på dansk er ingen sag, så længe vi bevæger os under tallet 30 - derefter kan det engelske sprog åbenbart nogle ting, det danske ikke magter...

Det skulle vise sig, at blive et langt og hårdt forår for Jacob. Utallige gange har hans frustrationer over ikke at kunne gøre sig forstålig bragt ham i uføre. Han har slået, sparket, råbt og skreget - sågar truet en lærer med at tisse hende i ansigtet (man lærer vel det mest nødvendige, og anvendelige (??), engelsk først??). Han har grædt, været ulykkelig, sur og tvær. Slet ikke den Jacob, vi ellers kender. Hver gang vi troede, at nu var skibet vendt - for der var bestemt også mange gode perioder - så startede det igen. Heldigvis har alle hans lærere været meget forstående, og han har som følge deraf mange gode voksenvenner på skolen nu - ikke mindst skolelederen, hvis kontor han flittigt har besøgt. De fleste børn vil nok betragte det som en straf at komme ned på hendes kontor, men ikke Jacob. De to har haft et specielt forhold fra dag 1, og Jacob vidste ikke noget bedre end at komme på hendes kontor: Så sad de i hendes sofa og læste Floppybøger - ikke kendt i Danmark, men Jacobs absolutte favorit! Og mon ikke Mrs Collins skal have en stor del af æren for, at han idag læser næsten alderssvarende? Jacob elsker at læse!!

I 2. klasse har han imidlertid ikke haft brug for at besøge Mrs Collins' kontor. Han er i den grad vokset med opgaven: taler, skriver og læser engelsk samt stortrives med sine klassekammerater. Nu kan vi kende ham igen: glad, fræk og livlig! Han er meget populær, men har dog endnu ikke fået en bedste, bedste ven som han havde flere af i Odense. Venner som han ofte savner og siger, han gerne vil hjem til. Ikke mindst var det lidt svært, da Jonas havde været på besøg.

Therese havde det rigtigt svært, da Mathilde var rejst hjem. Det tog lige nogle dage at finde sine ben igen, at huske på at hun også har mange gode venner her. Det er i den grad gået op for Therese, at prisen ved at bo i udlandet er, at man har et ben i hver lejr - og ingen af dem er specielt solidt plantet.

Therese kunne ikke komme noget bedre sted hen, når det gælder hendes altoverskyggende interesse: fodbold. Hun spiller fodbold i klub, på skolens pigehold og i skoleklubben med drengene. Hele sidste sæson spillede hun for Kingstonian Football Club - de havde et meget stærkt pigehold i aldersgruppen over hende, men da de manglede spillere, fik hun lov at rykke op. Det var en stor succes. Therese startede, da vi havde været her i 3 uger, kunne ikke forstå noget som helst endsige selv udtrykke sig, men ikke desto mindre blev hun hurtigt en del af truppen. En trup der udviklede sig enormt i sæsonens løb, var på David Beckham Academy, fik en topplacering i leagueen og vandt adskellige stævner. Søde, dejlige og livsglade piger, der kunne gå på vandet, da sæsonen sluttede. I år er der desværre ikke noget hold i klubben, som Therese kan spille for - ikke nok spillere på hendes egen alder og i aldersgruppen over hende er der fyldt op. Alligevel er hun med til træning hver eneste torsdag aften og elsker det.

Therese har fået mange venner, og der går aldrig en uge, uden at hun er til tea hos dem, eller de kommer her. De fleste af dem deler hendes fodboldglæde, men hun kan sagtens lege med andre. Therese er kommet fantastisk efter det i skolen, halter lidt i skriftlig engelsk, men deltager ellers på lige vilkår med resten af eleverne i hendes klasse. I år undervises de ovenikøbet også i tysk samt trompet. Det har vi meget sjov ud af, selvom Therese er lidt træt af at høre om den syge elefant!

Peter har forelsket sig i onsdag eftermiddag. Da har de nemlig "Mad Science" på hans skole. Besøg af en kemiker, får de. Denne kommer og laver alle mulige og umulige forsøg med dem: De laver bl.a. krystaller, slim og cola. Han er ligeledes blevet valgt ind i elevrådet - en meget stor ting, der forpligter. Man bærer badge med elevrådets logo, man deltager i beslutningsprocesser omhandlende de nyrenoverede toiletters farver, indkøb til legepladsen, og man respræsenterer skolen ved arrangementer ud af huset. Peter har lige fået sit svømmecertifikat - alle elever i Surrey skal kunne svømme 25 m, dykke og træde vande ved udgangen af year 6, og Peter er vist temmeligt godt svømmende!

Også han klarer sig over al forventning rent fagligt, er vældig populær og har mange gode legekammerater. Peter afventer med længsel foråret - ikke af de samme grunde som os andre, men pga. opstart på cricketsæsonen. Elsker cricket og er rigtig god til det. I mellemtiden afprøves bl.a. fodbold, trampolinspring ("Og Mor, trampolinen er en rigtig olympisk model"...)!


CITY
Den lille square mil, der for år siden blev udvidet med Canary Wharf, er Mortens hjemsted. Det er muligt, at kreditkrisen har sat sine dybe spor i den engelske finansverden, men det kan ikke slå Morten ud. Han stortrives i det miljø. Det er efter mange års forgæves overtalen lykkedes SimCorp at pådutte Morten noget personaleansvar, og det har adstedkommet mange lange arbejdsdage og frustrationer over ikke bare at kunne passe sine egne kunder, men også en vis tilfredsstillelse ved at kunne løfte de nye arbejdsopgaver og ikke mindst være en del af ledelsesteamet i en forhåbentlig - trods krisen - blomstrende virksomhed. Og som han selv siger, så kan han lide, det han laver. Meget mere kan man da vist ikke bede om!


GÆSTER

... har vi haft mange af. Og tusinde tak til alle jer, som har besøgt os og været en del af vores dagligliv samt oplevelse her. Det betyder rigtig meget for os, dels at holde kontakten, dels at vide der er nogle at dele med, når vi en gang kommer hjem igen. Så tusinde tak til - og nu håber jeg, jeg har alle gæster med:

* Eva & Keith
* Morfar
* Rikke, Brian, Freja & Frederik
* Birgitte, Cecilie & Alberte
* Farfar & Farmor
* Lars & Bodil
* Loni & Marcus (snart to besøg)
* Niels, Brit, Casper & Celine
* Line, Kent, Emma, Lucas & Julian fra Singapore (gamle londonere...)
* Lis og min far
* Lene, Henrik, Mathilde, Ida Marie & Christoffer
* Tue, Mette, Anna og Jonas


FERIER
kan man ikke få for mange af, og der har da heldigvis været et par stykker i årets løb. To til Danmark:

Dels vinterferien, hvor børnene og jeg tog den lange køretur alene, dels i august, hvor vi havde Morten med noget af tiden. Det har været to hårde, men dejlige ferier. Ved egentlig ikke om ferie er den rigtige betegnelse, for det er faktisk hårdt arbejde. Selve planlægningen kræver en vis sans for logistik og udførelsen kræver overskud, godt helbred og humør, tålmodige værter samt en pålidelig bil. Ikke desto mindre har det været skønt at være sammen med alle jer, vi har nået at se.

Det er ikke altid nemt at skulle prioritere, men det er mit indtryk, at der har været forståelse for vores situation. På den ene side er det jo vanvittigt dejligt, at alle hiver og slider i én - og vi vil jo også gerne være sammen med jer alle - omvendt er det frustrende at være nødt til at sige nej eller spise nogen af med et kortere besøg. Men måske er det et spørgsmål om at erkende, at man ikke kan være lige tæt knyttet til alle.

Èn speciel oplevelse vil jeg fremhæve. Familieweekend på Lounkær - min far havde inviteret mine brødre og jeg, vores familier og Lis. Den weekend var det sommer, og vi nød godset i stor stil. Det var første gang i mange år, vi var samlet - forhåbentlig går der ikke så lang tid til næste gang. Det var en fornøjelse at se fætre og kusiner lege sammen, sjovt med alle udendørsspillene, træls at blive banket af Jakob og Thomas i rundbold og skønt at se min fars glæde ved alle hans børnebørn.

En stor tak til jer, vi har belejret, mens vi har været i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det må være hårdt for jer, når vi flytter ind, men tusinde tusinde tak!!Det er med til at gøre det muligt for os at have råd til at komme et par gange om året, det er fedt at være så tæt sammen i nogle dage og ikke mindst smadder hyggeligt ikke at skulle sidde på et kedeligt hotelværelse, ikke mindst voksensamtalerne når børnene er lagt i seng.

To turer til det store udland er det også blevet til: Euro Disney og Italien. Begge skønne ferier, meget forskellige, men skønne. Vi har planlagt en tur til Asien i april 2009, hvor vi skal besøge Line og Kent samt rejse rundt i junglen på Borneo og holde tropeferie på, hvad der ligner paradis, Rawa Island. Vi glæder os rigtig meget til at opleve dele af Malaysia, føle varmen og solen og ikke mindst være sammen med familien Kaas Andersen.

LONDON
Bliver oplevet på mange forskellige måder. Vi er som oftest deroppe, når vi har gæster. Dvs. Morten kommer jo dagligt op til London, og jeg har været god til at tage derop en gang i mellem. Men som familie er London ikke der, vi tilbringer mest tid.

Området omkring London Pool har jeg udforsket i forbindelse med mit hypnoterapiforløb - indlæg følger på bloggen, når jeg har redigeret billederne. En udstationeret fra New Zealand fik mig til at indse, at vi ikke nødvendigvis er her forevigt, så jeg har udarbejdet en liste over steder, jeg gerne vil besøge. Og så er det jo bare om at få hakket nogle af - og det går såment meget godt.

VORES SOCIALE LIV
er travlt! Vi har været heldige - og har også arbejdet hårdt for det - at møde nogle dejlige mennesker, som vi kommer sammen med - primært englændere. Der er kommet nye venner til, og nogle hænger ved fra tidligere.

MIN HVERDAG
Puha, den var værre. Har en mindre krise lige i øjeblikket. Hele det første år stod i børnenes og integrationens tegn, hele efteråret har jeg været opslugt af mig selv pga. hypnoterapien og nu, hvor jeg har fået renset ud i mine indre dæmoner, føles det hele lidt tomt. Hva' nu? Jeg er kommet godt i gang med at dyrke motion, skriver ofte på min krimi - hvilket er en langsommelig, til tider svær, men altid meget tilfredsstillende proces - og mødes af og til med veninder samt udforsker London. Dertil kommer alle de daglige gøremål, som jeg skulle hilse og sige er vanvittige kedeligt... Men alligevel når jeg nok snart til det punkt, hvor det frie liv måske ikke nødvendigvis er det mest attraktive. Jeg går stadig med tanker om at komme ud at undervise, men som forholdene er for lærere (er på skolerne fra 8 morgen til 6 aften), er det svært at kombinere med at hente børn og være sammen med dem uden for skoletid. Lad det blive forår, så ser alt lidt lysere ud :-D

JUL & NYTÅR
Min far kommer og fejrer jul med os; vi skal is-skøjte ved Hampton Court Palace, op til London og nyde de flotte julelys og -udstillinger og så er der jo lige selve juledagene. Mortens forældre kommer over nytåret. Og så er den ferie slut!

Herfra et ønske om en glædelig jul og et godt nytår til alle mine læsere! Lidt julesjov på linket - god fornøjelse!

Frys billedet, nyd regnvejret og pas på kaninerne

Besøg af Jonas, Jacobs gode ven fra dagplejen og børnehaven i Odense, og dennes familie betød

* masser af regnvejr
* grin og pjat
* at Anna og Therese blev rigtige gode venner
* at vi opdagede, at Nintendo Wii er et kompliceret strategisk spil, der kræver masser af planlægning, samarbejde og ikke mindst mange timer
* fede strandbilleder fra Thailand
* gode karameller
* at familierestauranter ikke altid er familievenlige
* lidt skranten og begyndende sygdom (håber ikke, det udvikler sig)
* at lige meget hvor mange attraktioner, vi besøgte og hvor mange mil vi gik, så var Jacob og Jonas som to duracalkaniner, der aldrig skulle lades op, men bare kunne blive ved og ved og ved og ved - når man ikke er sammen hver dag, skulle det udnyttes til fulde... og det blev det, dag og nat

Billeder nedenfor

Legoland Legoland Lego land land

Okay, selve parken kan på ingen måde måle sig med Legoland i Billund. Og det er ikke kun noget, jeg siger af patriotiske grunde. Ukrudt, affald, cigaretskod all over - eneste bænke at sidde og nyde sin medbragte madpakke på er forøvrigt alle placeret i "designated smoking areas"..., forlystelser uden sjæl:

Lad mig som eksempel tage trafikskolen. Jeg mindes denne som et hit fra min barndom - noget, man kun prøvede een gang i hele sit liv. Og det var stort! Så stort! Med nutidens børn, eller er det mon forældrene (?) er det jo anderledes, men derfor kan det jo godt være en stor oplevelse.

I Billund kommer man ind og får en personlig gennemgang af skilteskoven, færdelsregler m.v., man vælger sit sprogflag, man starter omkring byens eneste lysregulerede kryds, og man overholder færdelsreglerne - ellers bliver man tiltalt over højtaleranlæg eller personlig forfulgt af Legopolitiet - OG man kører i laaaaang tid. Bagefter får man kørekort - hvis man vel at mærke har kørt ordentligt! Stor ting!! Stor, stor ting!!

I Windsor er der en skallet intro-videofilm, ingen sprogflag (Gud forbyde det, hvis alle ikke taler engelsk...), man starter hvor den valgte bil tilfældigvis er blevet smidt af forrige kører, man kører som de blinde de slås, der er ikke nogen kørekortoverrækkelse, og slet ikke nogen, der guider én under kørslen. Men det kan de selvfølgelig heller ikke rigtig nå, når turen varer mindre end fem minutter. Videre til næste forlystelse....

Det er en skam, for det er bare den bedste forlystelse nogensinde!

Det hele er dog ikke negativt i Legoland Windsor - Miniland er, som det lille udpluk af billeder viser, ganske enkelt fantastisk. Og i aftes var der det mest imponerende Star Wars fyrværkeri nogensinde - betagende. Der kunne ikke engang fyrværkerimesteren i Tivoli være med, men køreskolen... altså... :-((

Efterårsferie

Fantastisk uge med koldt, klart vejr - sol fra en skyfri himmel. Tid til at besøge rådyrene og klatre i træer i Richmond Park, tid til at spille spil og hygge om morgenen, tid til at se James Bond 007 mere end en gang i TV'et, tid til at shoppe i Kingston, tid til at forberede Halloween, bare tid til hinanden. Skønt!

Chelsea - AS Roma 1-0 (John Terry) - findes der bedre fødselsdagsgave?

3 hæsblæsende dage

har det været at have besøg af Henrik, Lene, Mathilde, Ida Marie og Christoffer. Men også tre rigtig dejlige dage fyldt med positiv psykologi, solskin, karameller..., dobbeltdækkerbusser, undergrundstoge, langt travende børn, Nintendo Wii og masser af kultur!

Undertegnede havde det med at blive væk... og nedenfor kan ses, hvad jeg så oplevede!!

America has got Barack Obama, Johnny Cash, Bob Hope and Stevie Wonder where as England has Gordon Brown, no cash, no hope and no bleeding wonder

Credit Crunch - if lucky enough to hold on to your job this is what you are likely to find...











NEW OFFICE POLICY - EFFECTIVE SEPTEMBER 1, 2008

Dress Code:

1) You are advised to come to work dressed according to your salary.

2) If we see you wearing Prada shoes and carrying a Gucci bag, we will assume you are doing well financially and therefore do not need a raise.

3) If you dress poorly, you need to learn to manage your money better, so that you may buy nicer clothes, and therefore you do not need a raise.

4) If you dress just right, you are right where you need to be and therefore you do not need a raise.


Sick Days:
We will no longer accept a doctor's statement as proof of sickness. If you are able to go to the doctor, you are able to come to work.

Personal Days:
Each employee will receive 104 personal days a year. They are called Saturdays & Sundays.

Bereavement Leave:
This is no excuse for missing work. There is nothing you can do for dead friends, relatives or co-workers. Every effort should be made to have non-employees attend the funeral arrangements in your place. In rare cases where employee involvement is necessary, the funeral should be scheduled in the late afternoon. We will be glad to allow you to work through your lunch hour and subsequently leave one hour early.

Bathroom Breaks:
Entirely too much time is being spent in the toilet. There is now a strict three-minute time limit in the stalls. At the end of three minutes, an alarm will sound, the toilet paper roll will retract, the stall door will open, and a picture will be taken. After your second offense, your picture will be posted on the company bulletin board under the 'Chronic Offenders' category. Anyone caught smiling in the picture will be sectioned under the company's mental health policy.

Lunch Breaks:
* Skinny people get 30 minutes for lunch, as they need to eat more, so that they can look healthy.

* Normal size people get 15 minutes for lunch to get a balanced meal to maintain their average figure.

* Chubby people get 5 minutes for lunch, because that's all the time needed to drink a Slim-Fast.


Thank you for your loyalty to our company. We are here to provide a positive employment experience. Therefore, all questions, comments, concerns, complaints, frustrations, irritations, aggravations, insinuations, allegations, accusations, contemplations, consternation and input should be directed elsewhere.
=======