Glædelig jul

Julekortene er købt, de ligger på sofabordet lige foran mig - og der er mange! Alt for mange. Og helt ærligt, så gider jeg bare ikke skrive dem.

Jeg kunne selvfølgelig ty til den engelske julekortstradition, hvor man køber fortrykte kort med tekster som: "Merry Christmas", "Happy Holiday" osv. - ovenfor skriver man så "Dear whoever" og nedenfor "Love, own name". Det er da nemt! Men så alligevel, også temmeligt kedeligt! Og jeg kommer aldrig til at udsmykke min kamin med årets høst af kort, som man gør det her. De af jer, der har besøgt os i vores nye hus, ved, at vi faktisk har en kamin, men alligevel...

Børnene har skrevet kort til alle deres klassekammerater, og selvom der kun er tale om fire ord per kort, så er det altså et stort arbejde, når man har 29 klassekammerater - og dertil kommer lærerene, som ovenikøbet også skal have en gave. Et levn fra gamle dage, hvor lærerene ikke fik løn, men almisser ved højtider. Og der er mange lærere pr. barn samt lunchtime supervisors, tutors, headteachers samt office staff. Puha, der er vist dømt X-mas credit crunch!!

Ikke desto mindre synes jeg, at mine bloglæsere - hoho, smart! Så er det kun jer, der rent faktisk gider læse min blog, der får en julehilsen (og jeg får vel tak for julekortet!!)... - skal have en julehilsen, og den kommer så nu:


Kære alle sammen,

fra det kolde, regnfulde og blæsende London skal komme en julehilsen med status fra året, der hælder temmeligt kraftigt!

BØRN
2008 blev året, hvor vores børn for alvor blev tosprogede! Et andet sprog tilegnes mere eller mindre som ens modersmål, så fra et-ords-kommunikation (først kommer navneordene som "football" for "Do you want to play football?", senere også et udsagnsord "play football", så et grundled "We play football?" ...osv. osv.) er vi nået til nu at have tre børn, der taler mere engelsk end dansk. Og der er, som mange af jer har bemærket, ikke tale om dansk skoleengelsk - nej, vi taler med SMCA!! Surrey Middle Class Accent! Engelsk udtalt på en måde vi andre aldrig kan få vores tunge omkring! Det er skønt - ikke mindst for deres mor, som er sådan en sprogsnob: ikke noget så flot som Britisk Engelsk!!

Peter og Therese skiller deres to sprog ad, er fuldstændige bevidste om, at vi taler dansk derhjemme og engelsk udenfor hjemmet. Intet problem. Jakob, derimod, har i bedste fald to sprog i en stor pærevælling: Han taler helst engelsk, og det engelske fylder da også mere og mere i hans danske. Således var en uge i Odense i vinterferien ikke nogen hindring for ham i forhold til at tale engelsk til sine danske venner - tror såment ikke engang, at han opdagede, at de ingenting forstod. Der er ingen tvivl om, at hans unge alder arbejder i hans favør i forhold til at blive mere engelsktalende end dansk. Selv mener han, det skyldes, at han er født engelsk... Ofte startes sætninger på engelsk: "Muuum!", fortsættes på dansk og afsluttes på engelsk, når det alligevel er for besværligt at bruge sit modersmål!! Matematik på dansk er ingen sag, så længe vi bevæger os under tallet 30 - derefter kan det engelske sprog åbenbart nogle ting, det danske ikke magter...

Det skulle vise sig, at blive et langt og hårdt forår for Jacob. Utallige gange har hans frustrationer over ikke at kunne gøre sig forstålig bragt ham i uføre. Han har slået, sparket, råbt og skreget - sågar truet en lærer med at tisse hende i ansigtet (man lærer vel det mest nødvendige, og anvendelige (??), engelsk først??). Han har grædt, været ulykkelig, sur og tvær. Slet ikke den Jacob, vi ellers kender. Hver gang vi troede, at nu var skibet vendt - for der var bestemt også mange gode perioder - så startede det igen. Heldigvis har alle hans lærere været meget forstående, og han har som følge deraf mange gode voksenvenner på skolen nu - ikke mindst skolelederen, hvis kontor han flittigt har besøgt. De fleste børn vil nok betragte det som en straf at komme ned på hendes kontor, men ikke Jacob. De to har haft et specielt forhold fra dag 1, og Jacob vidste ikke noget bedre end at komme på hendes kontor: Så sad de i hendes sofa og læste Floppybøger - ikke kendt i Danmark, men Jacobs absolutte favorit! Og mon ikke Mrs Collins skal have en stor del af æren for, at han idag læser næsten alderssvarende? Jacob elsker at læse!!

I 2. klasse har han imidlertid ikke haft brug for at besøge Mrs Collins' kontor. Han er i den grad vokset med opgaven: taler, skriver og læser engelsk samt stortrives med sine klassekammerater. Nu kan vi kende ham igen: glad, fræk og livlig! Han er meget populær, men har dog endnu ikke fået en bedste, bedste ven som han havde flere af i Odense. Venner som han ofte savner og siger, han gerne vil hjem til. Ikke mindst var det lidt svært, da Jonas havde været på besøg.

Therese havde det rigtigt svært, da Mathilde var rejst hjem. Det tog lige nogle dage at finde sine ben igen, at huske på at hun også har mange gode venner her. Det er i den grad gået op for Therese, at prisen ved at bo i udlandet er, at man har et ben i hver lejr - og ingen af dem er specielt solidt plantet.

Therese kunne ikke komme noget bedre sted hen, når det gælder hendes altoverskyggende interesse: fodbold. Hun spiller fodbold i klub, på skolens pigehold og i skoleklubben med drengene. Hele sidste sæson spillede hun for Kingstonian Football Club - de havde et meget stærkt pigehold i aldersgruppen over hende, men da de manglede spillere, fik hun lov at rykke op. Det var en stor succes. Therese startede, da vi havde været her i 3 uger, kunne ikke forstå noget som helst endsige selv udtrykke sig, men ikke desto mindre blev hun hurtigt en del af truppen. En trup der udviklede sig enormt i sæsonens løb, var på David Beckham Academy, fik en topplacering i leagueen og vandt adskellige stævner. Søde, dejlige og livsglade piger, der kunne gå på vandet, da sæsonen sluttede. I år er der desværre ikke noget hold i klubben, som Therese kan spille for - ikke nok spillere på hendes egen alder og i aldersgruppen over hende er der fyldt op. Alligevel er hun med til træning hver eneste torsdag aften og elsker det.

Therese har fået mange venner, og der går aldrig en uge, uden at hun er til tea hos dem, eller de kommer her. De fleste af dem deler hendes fodboldglæde, men hun kan sagtens lege med andre. Therese er kommet fantastisk efter det i skolen, halter lidt i skriftlig engelsk, men deltager ellers på lige vilkår med resten af eleverne i hendes klasse. I år undervises de ovenikøbet også i tysk samt trompet. Det har vi meget sjov ud af, selvom Therese er lidt træt af at høre om den syge elefant!

Peter har forelsket sig i onsdag eftermiddag. Da har de nemlig "Mad Science" på hans skole. Besøg af en kemiker, får de. Denne kommer og laver alle mulige og umulige forsøg med dem: De laver bl.a. krystaller, slim og cola. Han er ligeledes blevet valgt ind i elevrådet - en meget stor ting, der forpligter. Man bærer badge med elevrådets logo, man deltager i beslutningsprocesser omhandlende de nyrenoverede toiletters farver, indkøb til legepladsen, og man respræsenterer skolen ved arrangementer ud af huset. Peter har lige fået sit svømmecertifikat - alle elever i Surrey skal kunne svømme 25 m, dykke og træde vande ved udgangen af year 6, og Peter er vist temmeligt godt svømmende!

Også han klarer sig over al forventning rent fagligt, er vældig populær og har mange gode legekammerater. Peter afventer med længsel foråret - ikke af de samme grunde som os andre, men pga. opstart på cricketsæsonen. Elsker cricket og er rigtig god til det. I mellemtiden afprøves bl.a. fodbold, trampolinspring ("Og Mor, trampolinen er en rigtig olympisk model"...)!


CITY
Den lille square mil, der for år siden blev udvidet med Canary Wharf, er Mortens hjemsted. Det er muligt, at kreditkrisen har sat sine dybe spor i den engelske finansverden, men det kan ikke slå Morten ud. Han stortrives i det miljø. Det er efter mange års forgæves overtalen lykkedes SimCorp at pådutte Morten noget personaleansvar, og det har adstedkommet mange lange arbejdsdage og frustrationer over ikke bare at kunne passe sine egne kunder, men også en vis tilfredsstillelse ved at kunne løfte de nye arbejdsopgaver og ikke mindst være en del af ledelsesteamet i en forhåbentlig - trods krisen - blomstrende virksomhed. Og som han selv siger, så kan han lide, det han laver. Meget mere kan man da vist ikke bede om!


GÆSTER

... har vi haft mange af. Og tusinde tak til alle jer, som har besøgt os og været en del af vores dagligliv samt oplevelse her. Det betyder rigtig meget for os, dels at holde kontakten, dels at vide der er nogle at dele med, når vi en gang kommer hjem igen. Så tusinde tak til - og nu håber jeg, jeg har alle gæster med:

* Eva & Keith
* Morfar
* Rikke, Brian, Freja & Frederik
* Birgitte, Cecilie & Alberte
* Farfar & Farmor
* Lars & Bodil
* Loni & Marcus (snart to besøg)
* Niels, Brit, Casper & Celine
* Line, Kent, Emma, Lucas & Julian fra Singapore (gamle londonere...)
* Lis og min far
* Lene, Henrik, Mathilde, Ida Marie & Christoffer
* Tue, Mette, Anna og Jonas


FERIER
kan man ikke få for mange af, og der har da heldigvis været et par stykker i årets løb. To til Danmark:

Dels vinterferien, hvor børnene og jeg tog den lange køretur alene, dels i august, hvor vi havde Morten med noget af tiden. Det har været to hårde, men dejlige ferier. Ved egentlig ikke om ferie er den rigtige betegnelse, for det er faktisk hårdt arbejde. Selve planlægningen kræver en vis sans for logistik og udførelsen kræver overskud, godt helbred og humør, tålmodige værter samt en pålidelig bil. Ikke desto mindre har det været skønt at være sammen med alle jer, vi har nået at se.

Det er ikke altid nemt at skulle prioritere, men det er mit indtryk, at der har været forståelse for vores situation. På den ene side er det jo vanvittigt dejligt, at alle hiver og slider i én - og vi vil jo også gerne være sammen med jer alle - omvendt er det frustrende at være nødt til at sige nej eller spise nogen af med et kortere besøg. Men måske er det et spørgsmål om at erkende, at man ikke kan være lige tæt knyttet til alle.

Èn speciel oplevelse vil jeg fremhæve. Familieweekend på Lounkær - min far havde inviteret mine brødre og jeg, vores familier og Lis. Den weekend var det sommer, og vi nød godset i stor stil. Det var første gang i mange år, vi var samlet - forhåbentlig går der ikke så lang tid til næste gang. Det var en fornøjelse at se fætre og kusiner lege sammen, sjovt med alle udendørsspillene, træls at blive banket af Jakob og Thomas i rundbold og skønt at se min fars glæde ved alle hans børnebørn.

En stor tak til jer, vi har belejret, mens vi har været i Danmark. Der er ingen tvivl om, at det må være hårdt for jer, når vi flytter ind, men tusinde tusinde tak!!Det er med til at gøre det muligt for os at have råd til at komme et par gange om året, det er fedt at være så tæt sammen i nogle dage og ikke mindst smadder hyggeligt ikke at skulle sidde på et kedeligt hotelværelse, ikke mindst voksensamtalerne når børnene er lagt i seng.

To turer til det store udland er det også blevet til: Euro Disney og Italien. Begge skønne ferier, meget forskellige, men skønne. Vi har planlagt en tur til Asien i april 2009, hvor vi skal besøge Line og Kent samt rejse rundt i junglen på Borneo og holde tropeferie på, hvad der ligner paradis, Rawa Island. Vi glæder os rigtig meget til at opleve dele af Malaysia, føle varmen og solen og ikke mindst være sammen med familien Kaas Andersen.

LONDON
Bliver oplevet på mange forskellige måder. Vi er som oftest deroppe, når vi har gæster. Dvs. Morten kommer jo dagligt op til London, og jeg har været god til at tage derop en gang i mellem. Men som familie er London ikke der, vi tilbringer mest tid.

Området omkring London Pool har jeg udforsket i forbindelse med mit hypnoterapiforløb - indlæg følger på bloggen, når jeg har redigeret billederne. En udstationeret fra New Zealand fik mig til at indse, at vi ikke nødvendigvis er her forevigt, så jeg har udarbejdet en liste over steder, jeg gerne vil besøge. Og så er det jo bare om at få hakket nogle af - og det går såment meget godt.

VORES SOCIALE LIV
er travlt! Vi har været heldige - og har også arbejdet hårdt for det - at møde nogle dejlige mennesker, som vi kommer sammen med - primært englændere. Der er kommet nye venner til, og nogle hænger ved fra tidligere.

MIN HVERDAG
Puha, den var værre. Har en mindre krise lige i øjeblikket. Hele det første år stod i børnenes og integrationens tegn, hele efteråret har jeg været opslugt af mig selv pga. hypnoterapien og nu, hvor jeg har fået renset ud i mine indre dæmoner, føles det hele lidt tomt. Hva' nu? Jeg er kommet godt i gang med at dyrke motion, skriver ofte på min krimi - hvilket er en langsommelig, til tider svær, men altid meget tilfredsstillende proces - og mødes af og til med veninder samt udforsker London. Dertil kommer alle de daglige gøremål, som jeg skulle hilse og sige er vanvittige kedeligt... Men alligevel når jeg nok snart til det punkt, hvor det frie liv måske ikke nødvendigvis er det mest attraktive. Jeg går stadig med tanker om at komme ud at undervise, men som forholdene er for lærere (er på skolerne fra 8 morgen til 6 aften), er det svært at kombinere med at hente børn og være sammen med dem uden for skoletid. Lad det blive forår, så ser alt lidt lysere ud :-D

JUL & NYTÅR
Min far kommer og fejrer jul med os; vi skal is-skøjte ved Hampton Court Palace, op til London og nyde de flotte julelys og -udstillinger og så er der jo lige selve juledagene. Mortens forældre kommer over nytåret. Og så er den ferie slut!

Herfra et ønske om en glædelig jul og et godt nytår til alle mine læsere! Lidt julesjov på linket - god fornøjelse!