Banking

At banke i England er en alvorlig sag, meget alvorlig!

Jeg taler ikke om de tæsk, jeg måtte dele ud til højre og venstre i weekenderne, men om at være kunde hos en engelsk bank. Men først en lille historie:

For syv år siden fik Morten og jeg den åbenbart sindsyge ide, at vi ville have en bankkonto i England. Bare sådan for at have et sted Mortens almisser kunne gå ind og ud igen - ikke mindst til betaling af husleje. Vi kunne nemlig ikke få et lejemål uden at have en bankkonto, hvorfra pengene kunne trækkes - vel at mærke automatisk. Her kaldet direct debet, i Danmark: PBS.

Vi havde hørt, at det kunne være besværligt at få en bank - ikke som der hjemme, hvor man bare smækker sit gule (eller er det blåt...) sygesikringskort op på skranken, og så er den hjemme.

Næh, her skal der sørme mere til: en indkomst!

Mortens direktør skrev et brev til whom it may concern, hvori der stod, at Morten var ansat i den og den periode og tjente så og så meget. Først Barclays, men efter en times ventetid: nej ikke på vilkår om de ville have os som kunde, når brevet ikke var adressseret personligt til deres filialdirektør.

Så Lloyds TSB, som meget gerne ville have os som kunder, hvis vi kunne fremskaffe dokumentation for adresse (Gud bevare ikke bare Danmark, men også folkeregisteret - eksisterer ikke i England). Dokumentation for adresse? Jo tak, men vi kan ikke få en adresse, før vi har en bankkonto, hvorfra lejen kan betales ... og bankkontoen kan vi ikke får, før vi har en adresse, som vi ikke kan få, før vi har en adresse....

Løsning: at få gasselskabet til at udskrive en regning på 1p med adressen på, men sende den til en anden adresse, for vi boede jo ikke i huset og kunne derfor ikke modtage brevet... bla bla. Men gasregning til bank - konto oprettes - lejekontrakt i hus.

Puuuuha, bliver helt forpustet!!

Tilbage til Danmark. Vi valgte at beholde vores bankkonti hos Lloyds - havde nok altid en ide om at ville tilbage - så Morten sørgede troligt for hver måned at flytte £10 frem og tilbage mellem vores konti for at sikre bevægelse! Så figurerede vi som internationale kunder, og de skal jo plejes ud over det sædvanelige. Hvert halve år blev vi af Lloyds TSBs internationale investeringsrådgiver inviteret til møde på Hotel D'Angleterre for at diskutere den optimale placering af vores midler. Er det vores £10, der tænkes på???

Nå, tilbage i England - ingen problemer med lejekontrakten, for nu havde vi jo en bankforbindelse, som vi havde haft gennem hele 6 år: Hvor fordelagtigt det er at sætte kryds i kasse 5-10 år fremfor 1-5 år eller endnu værre under 1 år!!!

Så fordelagtigt, at første gang jeg satte mine ben i banken, blev jeg tilbudt et kreditkort md en kredit på £9.750... ikke dårligt, hva'! Og Morten fik efterfølgende også et. Det kører bare for os.

Provenuet fra hussalget i Danmark valgte vi skulle her over. Af skattemæssige årsager mest fordelagtigt at sætte dem i mit navn, så jeg skulle have en bankkonto helt for mig selv hos Lloyds... wow! Men men men, nu ikke så meget wow for uden indkomst, ingen bankkonto. Jamen, jeg står med alle disse millioner i hånden (ikke helt rigtigt, men alligevel...). Ingen indkomst, ingen bankkonto. Og så synes de da forøvrigt også, at jeg lige skulle tage min mand med ind, så de - ikke vi - kunne diskutere placeringen af midlerne..... Så var det røde felt vist optaget!!!!!!

De vil åbenbart kun tjene penge på mit tilsyneladende enorme kreditbehov, men når de ikke vil have mine (vores) penge, så kan det hele også bare være ligemeget.

I ren strækmarch gik det derfor over til HSBC, som forstår, hvad kundeservice er. De har ovenikøbet deres egen afdeling til os med Premier Account - vi skal jo ikke trækkes med pøblen.... jeg holder det ikke ud! Men hvor om alting er, var det efter en laaaang samtale - tror ikke politiet kunne have forhørt mig meget bedre... - muligt at få en bankkonto. YES YES YES.

Glad gik jeg hjem med kontonummer og skulle overføre penge fra Fionia Bank, som ér en god bank, til det store udland. Men jeg havde ikke fået en sort code - den skulle lige genereres først.

Det havde jeg altså lidt svært ved at forstå, men okay hos Lloyds havde de jo ligefrem indikeret, at jeg var mindre bemidlet på øverste etage og skulle holdes i hånden af min mand. Så hvad ved jeg? Tja, jeg ved da i hvert fald, at sort code er den enkelte bankafdelings identifikationsnummer. Så jeg ringede og forhørte mig. Jo, det var muligvis rigtigt, men jeg måtte vente på mit første kontoudtog, for så ville koden automatisk blive genereret. TAK, MEN NÅR DER IKKE STÅR NOGLE PENGE OG DER DERFOR IKKE ER NOGLE BEVÆGELSER PÅ KONTOEN, FÅR JEG IKKE NOGET KONTOUDTOG!

Jeg kan ikke mere!!! Bare for meget. Nå ja, så kunne jeg da godt få den sort code - hvis det altså var så vigtigt. Det var det. Men jeg er som bekendt ikke en tålmodig person, så jeg ville ikke vente - kursen var rigtig god, så jeg flyttede pengene til Lloyds, mens jeg ventede på koden. Dumt gjort. Det skulle koste mig £1000. Ja, £1000. Alt sammen fordi jeg var så gal, at jeg ikke tænkte mig om og kom til at overflytte pengene i kroner i stedet for i pund - for her var kursen ikke så fordelagtig som i Danmark.

Nå, endelig penge hos HSBC, skattepapirer udfyldt, og så kører det bare.

Og nu kommer så dråben: vi skal have referencer for at kunne leje det nye hus. Og en af dem skal komme fra vores bank - Lloyds... for hvem tør skifte bank og sætte kryds i under 1 år - som skal sige god for, at vi kan betale huslejen. Så vi udfylder papirerne og venter. Og venter. Og venter. Og i mellemtiden venter vi. Så taber jeg, igen, tålmodigheden og ringer til banken. Lang omstillingsproces - ligesom hos skattevæsenet og andre offentlige instanser: "tryk 1, hvis du ønsker at tale med bla. bla.; tryk 2, hvis du ønsker at... ; tryk 27½ hvis du er død og ønsker førstehjælp!"

Den valgte jeg så! Og det viser sig, at de ikke kan udtale sig om noget som helst, fordi de ikke kan matche vores underskrifter til deres databaser, fordi vores underskrifter ikke er i deres database. Men om de giver besked? Nej, for som damen, der skulle yde førstehjælp, sagde, så var der jo så mange afdelinger landet over, så jeg kunne vel godt forstå, de havde andet at lave end at kontakte folk, der ikke havde afleveret en underskrift. Jamen, heller ikke når I får en forespørgsel? Nej, for hvis jeg nu forestillede mig hvor mange afdelinger, der er i hele landet.... ja tak, jeg har forstået, at hvis jeg ikke selv ringer, så sker er ikke en rygende f..

Nej, det var nu ikke helt rigtigt, for der var blevet gjort et notat om det inde på vores konto, så hvis jeg bare sagde det, næste gang jeg kom i banken, så ville de.... JA, men hvor skulle jeg vide det fra, når ingen fortæller mig det?

Banking really is a pain in the ...