Ja, så gik der tid med det... så fik vi noget at bruge tiden til ...

Hussalget er definitivt afblæst.

Så meget bøvl for at optage et lille lån, og så har vi besluttet os for ikke at købe huset alligevel.

Kort fortalt er alting gået i stå, og mange analyser spår, hvilket bekræftiges af et reelt fald i kursen på futures på huse, at husmarkedet vil falde med op til 50% (jvf. link). Samtidig er renten opadgående.

Når man optager lån her, kan man aftale en tilbage betalingstid på op til 35 år, men renten er det ikke muligt, jo til meget høje omkostninger ... igen, dette er England (...), at fastfryse i mere end 3-5 år. Renten bliver derefter variabel og er pt. noget højere end den faste.

Hvis huspriserne falder som frygtet, og renten eksploderer, risikerer vi at komme til at sidde med et hus, der ikke kan refinansieres eller sælges, og hvor ydelsen - pga. renten - kan blive så høj, at vi ikke har råd til at bo der: Det må vist kaldes opskriften på katastrofe for den lille familie.

Derfor har vi opført os som en flok kyllinger og langt om længe sagt nej: Det føltes bare ikke godt nede i vores maver. Så nu er vi tilbage ved square one - lige bortset fra at vores lejekontrakt udløber om to måneder... Nogle af vores naboer har lige solgt deres hus til en prof. udlejer, så nu vil vi forsøge at leje det. Det er større, har en bedre indretning og har HAVE i plan med køkken.