Hun sover i det, med det, drømmer om det, har det på, klæder sin Build-a-Bear i det, spiller i det, ser det på TV, taler om det... og hvis ikke det var fordi hendes forældre var for nærige til at give £44 for en brødrister, ville hun spise toast med dets logo på... Ja, vi taler om Chelsea.
Therese har været på Stamford Bridge et par gange for at se heltene spille, og i går kom hun så back stage på en tur, hvor vi besøgte presserummet, udeholdets såvel som hjemmeholdets omklædningsrum, til tilskuerjubel, -sang og -musik gik gennem spillertunnellen op til græsset og sad på udskiftningsbænkene! Stor oplevelse for en inkarneret Chelseafan ... eneste ting hun nu ønsker sig er, som en af hendes klassekammerater, at møde John Terry eller en af de andre hjulbenede i det lokale supermarked. Som Peter ganske rigtig konstaterede: "Hvorfor handler han der, når nu han tjener så mange penge?"
Men drømme og håbe har hun jo altid lov til!
Efter mange tekniske vanskeligheder, hvor flere beskæringer af uforklarlige årsager er mislykkedes, og billederne måtte uploades individuelt, ligger billederne nu - forhåbentlig (min fotocollage i indlægget vises ikke hele tiden) - i fotoalbum. Der er givetvis tale en fejl 35, men jeg kan ikke lige lure den...
