













Skoler er lukkede - offentlig transport er aflyst - fædre leger med deres børn i sneen... - folk skraber biler med pap og koste (!), og har ikke forstået, at det virkelig ikke er umagen værd at køre ud i 20-25 cm sne, når ord som sneplov, saltning og glatførekørsel hører hjemme i fremmedordbogen.
Men smukt er det, også selvom hele metropolen er gået i stå og folk allerede nu taler om, at denne ene dag kommer til at koste City mere end hele Credit Crunch'et... men kan noget måle sig med børns begejstring, når det går op for dem, at vi i Hinchley Wood ikke bare har vores egen kælkebane, men også et rigtigt skihop?
Så lad nu endelig os barnlig sjæle nyde det pragtfulde vejr, for kun guderne ved, hvornår London igen oplever sådan et skønt vintervejr! Og så er der jo altid de nybagte boller og den varme kakao, tak Morten!
