Tuesday, 9 September 2008

Svaner, bloed musik og vand ... lyder det ikke bare dejligt?

Ikke, naar svanerne er falske Arne Jacobsen i billig plastik, musikken er 20 db for hoej og vandet fyldt med billige teblade fra McDonald's i Surbiton i London.

Men hvis det er saa forfaerdeligt, hvorfor saa vaere her? Jo, ser I. For at faa en telefon, skal selskabet - British Telecom, BT - verificere, at vi er dem, vi siger, vi er og ikke dem, vi siger, vi ikke er...

Derfor sender BT et brev til beboeren paa den adresse, hvor vi siger, vi bor. Svarer beboeren ikke inden 7 dage, kan telefonlinjen bestilles, hvorefter der kun gaar 2 uger, til den er oppe og koere, hvorefter vi saa kan bestille internetadgang hos en anden udbyder, som sikkert ogsaa gerne vil verificere, at jeg bruger str. 39 i sko, at Morten ikke er min kone, og at vi ikke hvidvasker penge til at betale telefonregninen med.

Hvor kan man vaere mistaenksom!!

Paa McD derimod! Der kan man sidde i daarlige kopier af Syveren i alverdens pastelfarver, nyde den altkvaelende dunst af fritureolie (siger en gammel ansat...) og komme GRATIS og ganske ubesvaeret paa nettet.....

YES, det er fantastisk!


Alt er vel, Vi er tilbage i hverdagen: Morten startet i sin nye stilling hos SimCorp, Therese i 5., Peter i 4. og Jakob med oprejst pande i 2. klasse - og mor her. Tja, jeg venter paa nettet. Min livlinje, som jeg engang overbevidste Morten om, vi ikke havde brug for - det maa da vist have vaeret i et helt andet liv.

Min bog har faaet tre faste dage, men det er svaert uden netadgang. Dertil kommer et nyt medlemskab af motionscenter - nu har jeg ikke spist chokolade i over 7 uger, saa nu skal omfanget til livs. Desuden er der jo London. To faste dage om maaneden skal jeg derop og nyde alle de muligheder, som resten af familien ikke synes, skal udnyttes. I denne maaned staar den dels paa Salvador Dali museet, dels paa en formentlig skoen gaatur fra Thames Ditton langs Themsen til Kingston, over vandet og ad stien tilbage til Hampton Court Palace. Og maaske bliver det til en sejltur fra Westminister (Big Ben for de ikke indviede...) til Hampton Court Palace - 3,5 timers total afslapning. Glaeder mig allerede.

Vi er naesten kommet paa plads i vores nye hjem. Og er rigtige glade for det. Naar solen skinner, hvilket er alt for sjaeldent, er der det mest fantastiske lys i koekkenet og stuen. Boernene har faaet hver deres vaerelse og masser af legekammerater. Det i bogstavligste forstand vaelter ud med boern af de fleste huse, og de staar allerede nede hos os og venter, foer vi kommer hjem fra skole.

Nu udloeber min tid snart. Der er allokerede slots paa bibliotektet, hvor jeg er on line lige nu: 60 minutter. Og taenk jer, man kan forudbestille dem - paa nettet!!! Jeg holder det ikke ud.

Tusinde tak til alle, der var med til at goere vores ferie i Danmark haard, men dejlig. Det var skoent at se jer alle - ikke mindst havde ungerne det fantastisk med deres gamle kammerater. Og til jer, vi ikke naede: Det er jo den saedvanelig med sol og vind, der skal fordeles.

Der ligger fuldstaendig uredigerede billeder nedenfor. Og der er mange dejlige.

Knus herfra til jer alle :-)

About me

London, United Kingdom
E-mail: henriettafriis@gmail.com 39 years. Accountant, HD-R. Bachelor in teaching: Danish, English, Art and Religion. Married to Morten Friis, 40 years - Master in accounting and financing, at present employed at SimCorp Ltd. Three children: Therese 10, Peter 8 and Jacob 6. We are, yet again, located in our beloved London, England. I'm writing my first novel - or rather trying to find the nessecary time for it which can be difficult with three children, a household, photography as a time consuming hobby and an ever increasing urge to go up to London as often as possible - not to mention all the beautiful, wonderfully friendly, people I keep meeting here.